MMA Nyheder fra Danmark
Videointerview med Otto Knudsen
For knap to uger siden, blev International Mixed Martial Arts Federation (IMMAF) en realitet. IMMAF er et internationalt MMA-forbund, som vil organisere MMA-sporten, så den kan vokse, udvikle sig og i sidste ende, blive en olympisk disciplin.
I forbindelse med at UFC Gæstede Sverige i sidste weekend, afholdt IMMAF de første møder om MMA'ens fremtid. Vi fik en dansker med i bestyrelsen, i form af Otto Knudsen, og ham fik vi en snak med på First Grand Hotel i Odense i fredags.
Otto fortalte desuden, at en af IMMAF's første opgaver bliver, at hjælpe de enkelte lande med at starte forbund, som så samles under IMMAF.
IMMAF vil også arbejde på, at afholde et Europamesterskab for amatører og forhåbentligt også et Verdensmesterskab i Las Vegas indenfor et år til halvandet.
Som Otto nævnte, kommer de nye "Palm & Knudsen"-stævner til at hedde European MMA, men Fightergalla-stævnerne vil fortsætte - dog som rent amatørkoncept. Om det får bånd direkte til IMMAF ved vi ikke, men det ville være oplagt.
Omkring Fightergalla 25 kan vi fortælle, at Nicolas Dalbys modstander (Mario Stabel) hænger i en tynd tråd. Han kæmpede nemlig i lørdags til et andet stævne, hvor han blev KO'ed, og "var helt væk" i et godt minuts tid.
Han bliver derfor næppe (læs: ikke) klar til kamp mod Nicolas, så endnu en gang er Otto Knudsen kommet på overarbejde med at finde en erstatning.
Dette var vores første videointerview, og det var i den grad en lærerig proces.
Vi er allerede i fuld gang med at opgradere på udstyr- og teknikfronten, så vi i fremtiden kan gøre det endnu bedre.
Mange tak til Otto Knudsen, der som altid gerne ville tale med os - og denne gang på film.
Tilføj ny kommentar
UFC Sweden: The roadtrip - del2
Her bringer vi 2. del af vores rejsedagbog, om vores drømmetur til UFC i Sverige.
Hvis du gik glip af del 1, så fortvivl ikke - du kan læse den lige her.
Snevejr og lange køer
Da vi slog øjnene op lørdag morgen, blev vi mødt af et syn vi ikke lige havde regnet med. Der var simpelthen dømt snevejr og sjap i Stockholm. Paul levede op til sit "troll" omdømme, som han har skabt sig på vores forum, og mobbede Jesper og undertegnede for vores dårlige valg af fodtøj. Vi havde ikke pakket taskerne til vintervejr - tværtimod.Snevejr i Stockholm, det havde vi ikke lige set komme
Vi startede dagen tidligt - dog knap så tidligt som dagen før - og fik en god gang morgenmad på vores hotel. Planen var at trodse sneen og tage ind til butikken "Jabb", som ligger ved siden af Globen. Her ville Tito Ortiz, Jake Shields og Cheick Kongo skrive autografer i et par timer.
Da vi langt om længe kom frem, gik det op for os, at svenskerne er totalt ligeglade med lidt snevejr. Der stod en kø uden lige udenfor Jabb. Jeg tror ikke jeg overdriver, hvis jeg skriver at den var flere hundrede meter lang. I stedet for at stille os bagerst i den enorme kø, gik vi ind i det nærliggende indkøbscenter og slog ventetiden til showet ihjel. Livet er for kort til at stå i snevejr i 2 timer på sådan en dag.
Køen udenfor Jabb - der var mennesker så lang øjet rakte.
Døde timer i Globen indkøbscenter
Vi kunne se at mange andre havde fået samme idé. Overalt i centeret spottede vi folk i TapOut, Affliction, Punishment og UFC-tøj. Det var ganske tydeligt at se hvor de skulle hen senere på dagen.Som ved alle andre store events, var der fuskere og gøjlere til stede. Der gik ikke længe inden vi blev tilbudt diverse kopi-UFC-merchandise. Der var naturligvis også flere desperate sjæle, som vandrede rundt i timevis med skilte, hvor der stod at de ville købe billetter. Ingen af dem havde vist held i sprøjten.
Ventetiden skylles ned
Efter noget mad og et par Heineken, nærmede tiden sig. Media check-in var kl. 17:15, og vi skulle heldigvis ind af en seperat indgang til Globen. Der var mennesker overalt!
Vi kom nogenlunde hurtigt ind i hallen og fik vores pressekort. Et hurtigt besøg i den officielle UFC-merchandise bod skulle der også nås, og det kunne lige så godt overstås inden resten af de 15.000 tilskuere kom ind i hallen. Vi fik os et par officielle T-shirts, for det måtte næsten være dagens "Must-have".
Total forvirring i Globen
Efter at have klaret vores indkøb, stod vi en smule fortabte og anede ikke hvor vi skulle hen. En stor del af den øvrige presse vandrede også forvirrede rundt, så vi var i det mindste ikke alene.Efter 10 minutters kaos, fandt vi langt om længe presseområdet. Her var der stillet lækker mad og drikkevarer til rådighed for pressen. Der var kræset godt for os, og vi kunne endda følge med i alt hvad der skete inde i hallen via de mange skærme i presseområdet.
Aftenens fightcard
UFC sørger generelt rigtigt godt for pressen, så vi fik også en mappe med papirer, hvor der stod alt om aftenens kampe. Der var både beskrivelser og statistikker på fighterne og også en forklaring om regler og historien om UFC og moderne MMA. Det var virkelig fedt, for så kunne man få en masse info om fightere, som man måske ikke kendte så godt. Et par andre ting UFC gør for pressen, er at uddele fotokopier af de originale scorecards mellem kampene og efter hver kamp sendte de mails rundt, med de kommentarer fighterne havde givet efter kampene. Det er virkelig nyttigt og noget som mange journalister sikkert fik glæde af.
Vi kunne ikke klage over pladserne
I selve hallen havde vi fået plads på femte række fra buret - WOW!
Det var helt fantastisk at komme så tæt på det hele. Så kunne vi godt leve med, at vi i modsætning til de forreste rækker, ikke fik bord og strøm stillet til rådighed for vores computere. Jesper havde desværre ikke fået en af fotopladserne cage-side, men måtte kun fotografere fra en fast plads i den ene ende af hallen. Vi har derfor ikke billeder fra kampene.
Store personligheder
Mike Goldberg og Kenny Florian gør klar til aftenens show
Fulde af forventning og spændning, satte vi os på vores pladser og ventede på at komme i gang. Det var helt surrealistisk at sidde så tæt på det hele og se så mange kendte UFC-navne. Vi fik set både Kenny Florian, Mike Goldberg, Tito Ortiz, Dana White og ikke mindst Arianny Celeste.
Vi fik også hilst på vores gode ven Ryan O'Leary fra MMAViking.com. MMAViking.com er content partner med Fightfan.dk og bringer reportager og billeder som vi har skrevet, på deres site. Ryan kørte på "overdrive" efter flere dages intens dækning af UFC, men stoltheden over at UFC nu endelig var i Sverige, strålede ud af ham.
Paul med Arianny Celeste
Da stævnet først gik i gang, løb det hele på skinner. Der var ingen forsinkelser og alt startede på sekundet. Det er ganske enkelt imponerende som UFC formår at afvikle showet.
Der var 12 kampe denne aften, og de sidste 6 blev tv-transmitteret. Flere af de 6 prelim-kampe, blev vist gratis på Facebook.
Globen var pakket til bristepunktet med 15:000 tilskuere
Da intromelodien kørte over hallens højtalere fik man ganske enkelt gåsehud. Publikum var klar - Nu skulle det gå løs!
Det var vildt imponerende hvor meget larm der var, for hallen var kun ca. halvt fyldt på dette da prelims gik igang.
Svenske op og nedture
Der var flere svenskere i kamp i de første kampe. En af kampene var endda et rent nordisk opgør mellem Simeon Thoresen fra Norge og svenske Besam Yousef. Det blev til en norsk sejr da Thoresen vandt på et rear-naked-choke.En anden interessant kamp var mellem svenske Reza "Mad Dog" Madadi og Yoislandy Izquierdo fra Cuba. Reza var kæmpe publikumsfavorit og fik næsten lige så stort et bifald som Alexander Gustafsson. Efter en tæt første runde, hvor Reza ikke så alt for godt ud, vendte det hele i anden runde, hvor Reza fik sat en tidlig takedown ind og sikrede sig en sejr via guillotine choke. Stærk UFC debut for svenskeren.
Reza Madadi fejrer sejren fra toppen af buret
Desværre for det svenske publikum måtte deres lokale helte Papy Abedi og Magnus Cedenblad begge se sig besejret. Begge måtte give op til rear-naked chokes.
Overraskelser på maincard'et
Før main card'et gik i gang, fik vi den sædvanlige UFC intro med hype videoer, som også bliver vist på TV. Folk var helt vilde da UFC-kendingsmelodien kørte og det blev endnu vildere da Bruce Buffer gik på, og som sædvanlig råbte "WE ARE LIIIIIIIIVE".På main card'et skal kampen mellem Brad Pickett og Damacio Page fremhæves. Den blev fortjent fight of the night. Derudover sikrede John Maguire fra Shooters MMA sig en sejr over DaMarques Johnson. For Fightfan redaktionen var det lidt en overraskelse. Ingen af os havde i hvert fald tippet på John i vores interne picks. Nice job John!
Arianny var aftenens UFC ring girl
I løbet af showet fik vi også set os lidt omkring i den imponerende arena. Den er ganske enkelt enormt stor, men alligevel var der godt udsyn over alt i hallen; selv på de øverste rækker. Deroppe fra ser det dog ud som om man kigger lige lodret ned.
Der er også et væld af forskellige rum og barer over alt i arenaen. Paul endte med at gå på opdagelse rundt i Globen i en af pauserne, og fik faktisk forvildet sig ind i et område, hvor der var rock koncert. Det fortæller lidt om størrelsen på stedet, at der både var plads til et UFC stævne og en rock-koncert på samme aften.
I hallen hvor UFC stævnet foregik, var der desuden fire kæmpe storskærme, så man også kunne se langsomme gengivelser og hype-videoer. De langsomme gengivelser var bl.a. nødvendige i kampen mellem Paulo Thiago og Siyar Bahadurzada. Det var bestemt ikke alle i hallen, som nåede at se den KO da den skete. Dette må også siges at være en gedigen overraskelse. Vi havde i hvert fald ikke spået den "hollandske afganer" mange chancer.
Alex slog på "kjæften"
Hovedkampen var selvfølgelig mellem Alexander Gustafsson og Thiago Silva. Det var en virkelig god kamp hvor Gustafsson viste sit potentiale frem. Efter 3 runder var der ingen tvivl, og da han blev udråbt som vinder, eksploderede jublen endnu en gang.UFC - set fra vores pladser
Publikum var på tæerne under kampen og der var totalt fodboldstemning. De mange tilskuere kvitterede med slagsange og i kor blev der også råbt "Kom så Alex slå ham på kjæften!" - og det gjorde Alex så. Tidligt i første omgang var det tæt på at være slut for Silva, da han måtte en tur i gulvet efter et godt slag fra Alexander.
Pressemøde med en storsmilende Dana White
Efter showet deltog vi i pressekonferencen, som Dana White naturligvis stod i spidsen for. Han havde taget Alex Gustaffson og Thiago Silva med, samt Fight of the Night vinderen Brad Pickett, John Maguire (Submission of the night), Siyar Bahadurzada (KO of the night) og Reza Madadi.Der blev selvfølgelig stillet spørgsmål til fighterne om deres resultater og evt. kommende kampe (Bl.a. Gustafssons mulighed for titelkampe).
Post fight pressekonference med Dana White i spidsen
Derudover blev Dana White spurgt om UFC's ekspansionsplaner, Alistair Overeem situationen og meget andet. Han blev også spurgt om hans mening om publikummet denne aften, og dertil svarede han, at han var meget imponeret. Han syntes publikum næsten matchede det publikum han havde oplevet i Rio tidligere på året, og at det virkede som om publikum var meget vidende om sporten. Vi kan kun være enige.
Dana White var meget tilfreds med aftenens show
Ryan fra MMAviking fik også stillet et par spørgsmål i løbet af konferencen. Hele pressekonferencen kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=KyMyu7Txe5U - I de første sekunder af videoen, kan i se Paul sidde med en Fightfan t-shirt helt over til venstre.
Ryan fra MMAViking.com stiller spørgsmål til panelet
Slut på en fantastisk weekend
Efter pressekonferencen var det tid til at tage tilbage til hotellet og få sovet et par timer. Vi var først hjemme på hotellet kl. 02.30, og vi var godt brugte efter en lang dag med tusindvis af indtryk og oplevelser. En lang men helt fantastisk dag, hvor vi fik set den hellige gral, når det drejer sig om MMA. Det var en kæmpe oplevelse at overvære UFC for første gang!Søndag morgen var det tid til at tage hjem til DK - med en kæmpe oplevelse (og lidt signerede souvenirs) i bagagen. Turen hjem gik smertefrit, men vi havde nogle lange og kedelige timer i Arlanda lufthavn. Vi havde regnet med, at der var et tax-free område som vi kunne fordrive ventetiden i, men taxfree-området i Arlanda bestod kun af en kiosk, en cafe og en mikroskopisk butik... Det blev nogle lange timer...
Det var nogle lange timer i Arlanda lufthavn
Mens vi fordrev ventetiden i Arlanda med at høre musik og spille på iPad, stødte vi faktisk ind i Paulo Thiago. Han var ikke i det bedste humør efter hans hurtige KO-nederlag, men vi fik alligevel et par autografer af ham. Vi kunne dog ikke nænne at belemre ham med billeder, så vi stak af så snart vi havde fået hans "kradser".
Pressekortet blev lige opgraderet med en autograf
Alt i alt var det en fantastisk tur til Sverige og UFC on Fuel 2. Vi oplevede virkeligt meget på de tre dage, og det var helt vildt at opleve UFC på så tæt hold, efter man har fulgt stjernerne i så mange år på TV'et. Det er bestemt ikke sidste gang at vi skal opleve UFC live. Hold kæft for en stemning!
Dana White forsikrede alle om, at det ikke var sidste gang, at vi havde set UFC i Skandinavien, så der er håb forude for flere eventyr på vores breddegrader. Han luftede ideen om et UFC i Finland på pressemødet, men mon ikke succes'en i Sverige gør, at UFC gæster vores tætteste naboer endnu engang i fremtiden...
UFC Sweden: The roadtrip - del1
Vi har stadig svært ved at få armene ned, ovenpå den ultimative fedeste MMA-oplevelse - nogensinde!
Vi lovede at dele oplevelsen vores trofaste læsere, så her kommer første del om turen til UFC on Fuel 2 i Stockholm i sidste weekend.
3 af os fra Fightfan.dk-redaktionen var så heldige at få presseadgang til showet, og vi havde glædet os som små børn til juleaften, lige siden invitationerne tikkede ind. Vi havde planlagt turen flere uger i forvejen, og havde booket flyrejsen og hotelværelserne for længst. Vi havde valgt at tage der op om fredagen, fordi vi gerne ville overvære indvejningen, men faktisk var der også UFC-relaterede aktiviteter om onsdagen og torsdagen, som vi så desværre gik glip af - Satans også! Det må blive en anden god gang.
Vi startede fra Odense Banegård allerede kl. 04:35 fredag morgen. Stævnet foregik først lørdag aften, men vi var alle enige om, at vi bare måtte have indvejningen med. Da vi stod på banegården kl. mega tidligt, var der også enighed om, at det var et vanvittigt tidspunkt at tage afsted på - Det skulle dog vise sig, at være meget passende.
Vi skal måske lige nævne, at Fightfan-deltagerne på turen var Jesper Baek, der som altid stod for fotografering, Bo Foght der igen agerede skribent, og som debutant på redaktionen fik vi følge af Paul Falconer, som supplerede som både skribent og fotograf. Han har bl.a. taget diverse stemningsbilleder på turen.
Ankomst til Stockholm
Efter en togtur og en lille time i flyet, stod vi endelig i Stockholm. Her måtte vi sande, at vi måske skulle have forberedt os lidt bedre hjemmefra, i forhold til afstanden mellem hovedbanegård, hotellet og Globen - for der var pænt langt i mellem de tre ting. Efter lidt taxakørsel fik vi styr på det og ankom til hotellet. Vi havde faktisk ikke de store forventninger til hotellet, da vi havde fået værelserne forholdsvist billigt, men det viste sig dog at være et ret lækkert hotel med 16 etager og udsigt over vandet. Da bagagen var afleveret, drog vi mod Stockholms centrum. UFC here we come!Vi valgte at købe billetter til metroen, der galdt for hele weekenden. Det var en rigtig god idé, for det var en let måde at komme rundt på denne måde - metroen i Stockholm er supernem at bruge, og nu var byens størrelse ikke længere et problem. I Stockholms centrum luntede vi lidt rundt for at finde et sted at spise, og valget faldt på en bistro-agtig café på 5. etage af et stort kulturhus i Stockholms midte. Her kunne vi skue ud over den fantastiske by, mens vi spiste vores frokost. Vi var dog alle enige om, at det mindede lidt for meget om et IKEA-cafeterie - det måtte gøres bedre senere på dagen.
Q&A med Tito Ortiz og Mike Goldberg
Da vi havde spist, tog vi videre mod Globen hvor showet skulle afholdes. Det viste sig faktisk, at det var en god idé at tage så tidligt af sted fra Danmark, for vi kom lige i tide til en Q&A session med Tito Ortiz, hvor UFC's faste kommentator, Mike Goldberg var vært for arrangementet. Det var ret interessant at se og høre Tito fortælle og svare på alverdens spørgsmål om sin karriere. Vi kom både omkring gamle rivaler i Ken Shamrock og Chuck Liddell, hans skader, hans kommende kamp mod Forrest Griffin og meget andet.Undervejs var der en frisk fan, der havde læst på Twitter, at Tito havde to overskydende billetter og spurgte hvad man skulle gøre for at få dem. Dertil svarede Tito "Ved du hvad? Du er den første der har spurgt, så du får dem!". Publikum kvitterede med et stort bifald, men der var sikkert et par stykker der var ærgelige over, at de ikke havde spurgt selv.
Vi spottede også både Thomas Formo og Emil Weber Meek fra Trondheim MMA. Begge to er kendte navne i Dansk MMA og har gæstet os flere gange. Emil får bl.a. pro-debut til Fightergalla 25 d. 12. maj i Falconer Salen i København. Både Emil og Thomas fik stillet et par spørgsmål til Tito. Thomas fortalte at han havde været med til at starte Trondheim MMA, der i dag har over 200 medlemmer - det fik et par anerkendende ord med på vejen af både Mike og Tito.
Aftenens mest creepy fan, var en ung gut i Punishment gear fra top til tå, der havde fået klippet sit hår helt kort og farvet det gult a la Tito Ortiz i hans velmagtsdage. Han spurgte Tito om han ville røre hans hår, men Tito smilte lidt af det og holdt sig langt væk. Awkwaaaard!
Weigh-ins
Vi havde fået nogle virkelig gode pladser til Q&A og indvejningen. Vi sad helt oppe foran, lige ved siden af UFC's officielle fotograf. Det var helt fantastisk bare at befinde sig i Globen denne aften. Det er en virkelig imponerende bygning og helt perfekt til sport events af denne kaliber. Ca. 1.500 hardcore MMA-fans var mødt op til Q&A og indvejning, så allerede her var stemningen helt elektrisk.Efter Q&A sessionen var det tid til weigh-ins. Det var virkelig stort at være med til, og det var fedt at se, at alle de svenske fightere fik så stor opbakning fra publikum. Selv nogle af de "mindre" navne som Reza Madadi og Magnus Cedenblad fik kæmpe bifald da de kom ind. Aftenens største bifald gik dog selvfølgelig til hovednavnet, Alexander Gustafsson. Alle var oppe at stå og der blev jublet som om det var en VM-finale i fodbold.
I øvrigt fik vi også set George St. Pierre der er træner for Francis Carmont.
Dennis Siver klarede ikke cuttet i første omgang, men vi kunne senere se på nettet, at han havde tabt det manglende pund senere på dagen, og han var dermed klar til sin kamp mod Diego Nunes.
Da weigh-ins var slut, tog vi ind til midten af Stockholm, hvor en computer-butik var vært for en signing session med Tito Ortiz og Stefan Struve. Det var en event som THQ havde arrangeret, så der var selvfølgelig mange reklamer for UFC Undisputed 3 og rig mulighed for at tæske hinanden lidt i spillet. Vi stillede os troligt i kø og fik autografer og billeder af dem begge. Vi fik snakket lidt med Emil og Thomas fra Trondheim MMA, og spottede sågar også en fyr i en CSA.dk t-shirt.
Dagen blev afsluttet med en omgang burgere på Hard Rock Café og en svensk fyraftensbajer på en nærliggende pub. Derefter var det godnat og sov godt for Fightfan.dk, som nu havde været på benene i 20 timer. Det havde været en fantastisk dag i det svenske, og vi havde ikke engang set en MMA-kamp endnu. Det tegnede til at blive en ekstremt fed weekend!
Dette var første del af vores "rejsedagbog". Del to kommer på fredag, hvor vi også bringer en masse billeder fra turen i vores galleri.
International Mixed Martial Arts Federation er en realitet!
Som vi kunne fortælle i går aftes, via vores Facebook-side, så er vi her til morgen blevet et verdensforbund rigere.
For få minutter siden gik International Mixed Martial Arts Federation i luften på www.immaf.org.
Vi har hermed fået det første internationale MMA-forbund - og vi har sågar en dansker med i bestyrelsen.
Otto Knudsen, Fightergalla, er blevet vores danske representant i forbundet.
Tillykke med pladsen Otto - Du er det helt rigtige valg!
Otto Knudsen - nu også i IMMAF's bestyrelse
I den kommende weekend gæster UFC som bekendt Sverige, og samtidig holder International Mixed Martial Arts Federation deres første møder omkring fremtidens MMA - globalt.
Om de mange promotorer og interesseorganisationer kan enes i et forbund må tiden vise, men vi forventer at det under alle omstændigheder vil blive et stort aktiv i udbredelsen af MMA på verdensplan.
International Mixed Martial Arts Federation's vision:
"Our vision is for Mixed Martial Arts to be recognized as a sport through the full membership of IMMAF in SportAccord and ultimately become an Olympic sport."
Fightfan.dk tager også til UFC i Sverige.
3 mand høj, slutter vi os til resten af presse-korpset i Stockholm.
Vi letter i morgen tidlig, og er med lige fra indvejning fredag eftermiddag til det sidste afterparty lukker søndag morgen.
Vi følger selvfølgelig op på denne nyhed mens vi er i derovre.
Palm & Knudsen vil løfte dansk MMA til nye højder
Fightergalla promoter, Otto Knudsen, luftede tidligere på året, at Fightergalla 25 vil blive den sidste i det nuværende Fightergallaformat.
Der er ambitiøse planer for fremtiden, og her til formiddag, blev en del af sløret løftet i en pressemeddelelse:
Den tidligere europamester i professionel boksning Hans-Henrik Palm har som konsulent indgået et tæt samarbejde med MMA-promotor Otto Knudsen, der har mange års erfaring i mixed martial arts, der boomer overalt på kloden, og som i USA har passeret boksning som den mest populære kommercielle kampsport.
Palm har mange års erfaring i at arrangere boksning på højt niveau og har promotorlicens til professionel boksning, men denne nye udfordring er så spændende, at han i fremtiden ville koncentrere sin energi omkring MMA.
Som arrangør har Palm som det største stået i spidsen for VM-stævnet i Parken, hvor Mikkel Kessler mødte Librado Andrade, der blev en stor succes såvel økonomisk som afviklingsmæssigt.
Hans-Henrik Palm var desuden i 2012 involveret arrangement af realityshowet ’Tæsk en kendt’ for TV 3, der ligeledes blev en forrygende aften med fuldt hus.
Med Otto Knudsens mangeårige viden og erfaring, han har arrangeret 24 MMA-stævner, er der tale om et team, som kan producere stævner i absolut topklasse.
Der lægges ud med et EM-stævne på Radisson Falkoner 12. maj, hvor tyskeren Mario Stapel udfordrer den danske europamester, stjernen i mellemvægt, Nicolas Dalby, der står på spring til at træde op i den absolutte verdenselite og det forjættede land i MMA-sammenhæng, UFC.
’Vi er i tætte forhandlinger med en tv-kanal om en toårig aftale om afvikling af 10 stævner, hvoraf de første fire er planlagt til 2012’, siger Hans-Henrik Palm.
Det er et ungt publikum, der forstår og interesserer sig for denne sport, og målet er selvklart at få den ud til den brede befolkning, som det er sket i mange andre lande. Kendskabet er lige nu for de hardcore fans, der findes mange af, men med en tv-aftale og presseomtale, vil der hurtigt komme forståelse og interesse for denne spændende sport.
Side 7 ud af 43
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|