Palm & Knudsen vil løfte dansk MMA til nye højder
Fightergalla promoter, Otto Knudsen, luftede tidligere på året, at Fightergalla 25 vil blive den sidste i det nuværende Fightergallaformat.
Der er ambitiøse planer for fremtiden, og her til formiddag, blev en del af sløret løftet i en pressemeddelelse:
Den tidligere europamester i professionel boksning Hans-Henrik Palm har som konsulent indgået et tæt samarbejde med MMA-promotor Otto Knudsen, der har mange års erfaring i mixed martial arts, der boomer overalt på kloden, og som i USA har passeret boksning som den mest populære kommercielle kampsport.
Palm har mange års erfaring i at arrangere boksning på højt niveau og har promotorlicens til professionel boksning, men denne nye udfordring er så spændende, at han i fremtiden ville koncentrere sin energi omkring MMA.
Som arrangør har Palm som det største stået i spidsen for VM-stævnet i Parken, hvor Mikkel Kessler mødte Librado Andrade, der blev en stor succes såvel økonomisk som afviklingsmæssigt.
Hans-Henrik Palm var desuden i 2012 involveret arrangement af realityshowet ’Tæsk en kendt’ for TV 3, der ligeledes blev en forrygende aften med fuldt hus.
Med Otto Knudsens mangeårige viden og erfaring, han har arrangeret 24 MMA-stævner, er der tale om et team, som kan producere stævner i absolut topklasse.
Der lægges ud med et EM-stævne på Radisson Falkoner 12. maj, hvor tyskeren Mario Stapel udfordrer den danske europamester, stjernen i mellemvægt, Nicolas Dalby, der står på spring til at træde op i den absolutte verdenselite og det forjættede land i MMA-sammenhæng, UFC.
’Vi er i tætte forhandlinger med en tv-kanal om en toårig aftale om afvikling af 10 stævner, hvoraf de første fire er planlagt til 2012’, siger Hans-Henrik Palm.
Det er et ungt publikum, der forstår og interesserer sig for denne sport, og målet er selvklart at få den ud til den brede befolkning, som det er sket i mange andre lande. Kendskabet er lige nu for de hardcore fans, der findes mange af, men med en tv-aftale og presseomtale, vil der hurtigt komme forståelse og interesse for denne spændende sport.
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|
Kommentarer
Og hvor har i det fra at Dalby er på vej til UFC?
Personligt læser jeg det ikke som om at han er på vej mod UFC specifikt, men mere som om at han er på vej mod store ting hvis alt går vel.