Twitter

MMA Nyheder fra Danmark

Fightergalla 25 - Jubilæumsshowet

Søndag, 13. maj 2012 15:36 Bo Foght
Foto: Mikkel Schiødt & Jesper S. Baek - COLORiZE.dk

Fightergalla 25 var en milepæl i Dansk MMA, samtidig med at det også var startskuddet på en ny æra.
- En milepæl, fordi Otto Knudsen nu har præsteret at stable hele 25 shows på benene under Fightergalla navnet.
- Startskud på en ny æra, fordi det var første show med "Knudsen & Palm" ved roret.

IMG 4091
Fede omgivelser for Fightergalla 25

Tidligere på ugen udsendte de to samarbejdspartnere en pressemeddelelse, hvor de bl.a. skrev om Fightergalla 25: "Dansk Mixed Martial Arts er med dette show rykket væk fra de små lumre sportshaller" - og man må med sandhed sige, at der ikke var meget lummer sportshal over Falconer Salen, hvor showet blev afholdt.

Det var, i mine øjne, de hidtil flotteste rammer for et Fightergalla eller Casino Fight Night stævne. For tilskuerne var det helt perfekt, for salen er bygget lidt ala en biograf eller teatersal, hvor rækkerne med sæder skråer opad, så man på de bagerste rækker også kan få det hele med. 

IMG 4098
Alle fans havde et godt udsyn til de spændende kampe

Hurtige submissions

Det var også med at holde øjnene åbne og være opmærksom, for i mange af aftenens kampe gik det rigtig hurtigt. Heldigvis var der lagt en del pauser ind, så folk kunne nå at hente drikkevarer og klare toiletbesøg, uden at gå glip af noget som helst.

IMG 2322
Axel Apergis i angreb

De to første amatørkampe var ret korte fornøjelser for publikum. Kampen mellem Peter Palmgren og Axel Apergis, endte med en submission sejr til Axel. Den unge CSA-kæmper fik et tidligt takedown, og arbejdede sig sikkert frem til en sejr på en Rear-naked choke.

I aftenens anden amatørkamp var det Lasse Walther fra MMA Viborg der vandt - ligeledes på submission i første runde. Hans modstander var norske Skjalg G Oppedal, der ikke havde mange chancer i den korte kamp.

IMG 2429
Lasse Walther leverede en solid guillotine

Kim Rytter og Thomas Poulsen gav publikum lidt mere for pengene, da deres kamp gik alle tre runder. Det var en spændende og tæt kamp, som bød på mange slagudvekslinger mellem de to kombattanter. I det meste af kampen var Thomas meget afventende og bakkede, mens Kim var aggressiv og angreb. Tue Trnka der stod i hjørnet for Thomas Poulsen, blæste til angreb i anden runde, men på trods af at Thomas blev mere aggressiv i den afsluttende runde, var det ikke nok. Kim Rytter tog sejren på dommerstemmerne 2-1.

IMG 2511
Thomas Poulsen forsvarer sig mod Kim Rytter

Hyldest til Otto

Efter kampen var det tid til en lille hyldest af manden der havde gjort alt dette muligt - Godfatheren i Dansk MMA: Otto Knudsen.
Han blev præsenteret for en gave (som vi dog ikke fik lov at se), og takkede derefter alle de folk, der havde hjulpet ham hen til denne milepæl i dansk MMA.

Fantastisk amatørkamp

Desværre blev vi denne aften ramt af et par aflyste kampe. Kampen mellem Dan Ruben Hagen og Jesper Ryom blev aflyst pga. sygdom, og kampen mellem Daniel Bergström og Thomas Jessing blev heller ikke afviklet.

Til gengæld fik vi et rigtig underholdende opgør i kampen mellem Mathias Lodahl og Charles Nilson.

IMG 2843
Mathias Lodahl var flyvende

Kampen endte med at gå tiden ud, hvorefter Mathias fik hævet armen i en pointsejr. Inden da havde vi været vidne til et rigtig spændende opgør med en hel del takedowns og gode submissionforsøg fra begge parter. Den spændende kamp fik også for alvor tændt op under publikum, og stemningen og temperaturen i salen til at steg en hel del grader.

Mathias Lodahls teamkammerat fra Rumble Sports, Mads Burnell, havde en knap så vellykket aften. I aftenens sidste amatørkamp, måtte han se sig slået på submission i anden runde, hvor hans svenske modstander, Erik Friberg, fik sat en Triangle Choke ind.

IMG 2967
Mads Burnell fanget i en triangle

En kort og vild pro-debut

Cazim Halimi og Allan Neuherr var de første pro-fightere i buret. Cazim skulle have sin pro-debut efter en god amatørkarriere. I hans ringhjørne denne aften stod Morten Djursaa og David Rosmon, som skulle guide den unge kæmper i hans debut.

IMG 3022
Cazim Halimis armbar gjorde meget ondt på Allan Neuherr

De to Fightgym-veteraner fik hurtigt noget at juble over, da Cazim tidligt i første runde satte en ubehagelig og dyb armbar på Allan. Desværre så den ud til at skade Allan, der resten af aftenen kunne ses med armen i slynge. Efter kampen fik en overstadig Cazim givet hånd til Allans skadede arm, mens Morten Djursaa panisk råbte "IKKE DEN ARM!!".

En anden pro-debutant var norske Emil Weber Meek, som vi fik kaldt "nærmest dansk" i et interview. Vores norske sidemand fra MMA-Norway.com, havde lavet lidt sjov med vores udtalelse, men kunne fortælle, at Emil senere havde fortalt dem, at han rent faktisk ER halvt dansk.

Det blev dog ikke til den aften som han havde drømt om. Emil fik nemlig en "professionel lektion" af svenske Mohammed Abdallah, der fik det norsk-danske blod til at flyde i buret.
Der var fuld knald på kampen fra første sekund, men Emil blev hurtigt ramt, og så ud til at miste overblikket. Vi så masser af vilde sving fra en meget presset Emil, mens Mohammed lagde et enormt pres, som langtsomt men sikkert gjode det af med Emils sidste kræfter. Mohammed vinder på TKO i en blodig affære, som fik salen til at eksplodere i jubel og larm. Flot kamp af Mohammed, som i den grad leverede varen, trods hans status som underdog.

IMG 3255
Emil Weber Meek blev slået til blods

Emil fortalte os senere, at han brækkede den ene arm tidligt i kampen, og derfor så vi netop de vilde sving med den anden arm. Vi ønsker ham god bedring, og håber snart at se ham i kamp igen.

Tilbage på sporet

Philip Fortuna er en forholdsvis ny pro-kæmper, med to professionelle kampe under bæltet. Han fortsatte de gode takter fra sejren ved Royal Arena og var yderst effektiv i denne kamp mod amerikanske Aron Bland. Philip satte en stopper for festen med en Rear-naked choke i første omgang.

IMG 3498
Den gjorde vist nas

Kenneth Rosfort var i en lidt anden situation end Philip. Til Royal Arena led han et uventet nederlag, og havde derfor meget brug for en sejr over Hyram Rodriguez denne aften. De to kæmpere gav os fuld valuta for pengene i en actionfyldt kamp over 3 runder. Kampen bølgede frem og tilbage, og en sejrherre var meget svær at udpege. Dommerne endte med at sætte deres stemmer på Kenneth, men det var Hyram tydeligt utilfreds med.

IMG 3726
Kenneth Rosfort planter et solidt spark på Hyram Rodriguez

Colombo & Dalby leverer

Kampen mellem Christian Colombo og Rok Kokotec var rykket op som Co-main event, efter at Morten Djursaa havde trukket sig fra stævnet (pga. hans titelkamp i Sverige i sidste uge).
Det blev en meget kort fornøjelse, for Christian sikrede sig et takedown efter få sekunder, og ground-and-poundede sig derefter til en hurtig sejr. Vi havde håbet at se meget mere af Christians "håndværk", men han var simpelthen for overlegen i denne kamp.

IMG 3784
Christian Colombo "steamrollede" sin modstander

Det viste sig også at Nicolas Dalby var langt stærkere end sin modstander. Kampen blev ellers indledt på behørig vis med fanebærere og nationalsange, men kampen var lidt for ensidig til at blive et rigtig spændende opgør.

Cristian Brinzan fra Moldova viste ellers masser af mod og mandshjerte, og kæmpede alt hvad han kunne for at holde sig inde i kampen. I den stående del af kampen klarede han sig da også udmærket, og fik sat flere gode slag og spark ind, men Nicolas havde ingen problemer med at tage ham ned, og var da også fuldstændig overlegen på gulvet. Efter at have forsøgt at stoppe Cristian med en røvfuld ground-and-pound i første runde, skiftede Nicolas strategien på gulvet i anden runde, og gik efter en submission i stedet. I et full mount får Nicolas sat sin arm triangle på plads, og hopper derefter ud til siden og strammer til. Cristian giver op, og Nicolas kan juble over sin 8. pro-sejr ud af 8 mulige.

IMG 3951
Nicolas vandt overbevisende i sin EM-Kamp

Tak for i aften

Dermed sluttede en god aften i selskab med Fightergalla og godt 700 glade tilskuere. Der var god underholdning i alle kampene og rammerne for stævnet var helt perfekte. Det lover godt for fremtiden, hvor der vil komme flere shows i lignende omgivelser.

Desværre for arrangørerne, var der nogle tekniske problemer med livestreamingen, så den startede først omkring 23.00 tiden, hvor næstsidste kamp gik på. Der er dog blevet lovet, at kampene vil blive vist gratis på et senere tidspunkt.

Det var ærgerligt at folk der ikke havde fået billet, ikke havde mulighed for at se dette stævne derhjemme, for det var virkeligt underholdende, og det havde været god reklame for Dansk MMA. Vi håber det kommer til at køre mere gnidningsfrit fremover.

Stay tuned - Vi har interviews og masser af billeder på vej.
 
 

FG25: LIVE

Lørdag, 12. maj 2012 18:10 Jesper S. Baek

Fightergalla 25 skydes igang i aften kl. 19:00 på Radisson Blu Falconer i København, og Fightfan.dk er som altid klar ved ringside når det går løs.

Her på forsiden vil vi holde dig opdateret med alle live-resultaterne, efterhånden som aftenens kampe skrider frem. Fightcard og live-resultater kan du finde nederst i denne artikel.
Alt hvad du skal gøre, for at se resultaterne tikke ind, er at "refreshe" siden med jævne mellemrum.

(Tryk F5)

Hele showet bliver desuden streamet live, så du kan se med hjemmefra sofaen. Amatørkampene kan alle ses gratis her og pro-kampene streames som pay-per-view via ekstrabladet.dk for 3,50 dollar - cirka 20 kroner.

I morgen og de kommende dage, byder vi vanen tro på artikler, masser af billeder og interviews her på Fightfan.dk.

fg25 stor

Fightcard og resultater

Amatør MMA
-71 kg: Peter Palmgren vs. Axel Apergis
VINDER: Axel Apergis (Submission R1: Rear Naked Choke)
-70 kg: Skjalg G Oppedal vs. Lasse Walther
VINDER: Lasse Walther (Submission R1: standing guillotine choke) 
-74 kg: Kim Rytter vs. Thomas Poulsen
VINDER: Kim Rytter (Decision 2-1) 
-88 kg: Dan Ruben Hagen vs. Jesper Ryom
AFLYST
-81 kg: Daniel Bergström vs. Thomas Jessing
AFLYST
-71 kg: Mathias Lodahl vs. Charles Nilson
VINDER: Mathias Lodahl (Decision 3-0) 
-72 kg: Erik Friberg vs. Mads Burnell
VINDER: Erik Friberg (Submission R2: Triangle Choke) 

Pro MMA
-70 kg: Allan Neuherr vs. Cazim Halimi
VINDER: Cazim Halimi (Submission R1: Armbar) 
-77 kg: Mohammad Abdallah vs. Emil Weber Meek
VINDER: Mohammed Abdallah (TKO R1) 
84 kg: Aron J. Bland vs. Philip Fortuna
VINDER: Philip Fortuna (Rear Naked Choke R1) 
-70 kg: Hyram Rodriguez vs. Kenneth Rosfort-Nees
VINDER: Kenneth Rosfort-Nees (Decision) 
-115 kg: Rok Kokotec vs. Christian Colombo
VINDER: Christian Colombo (TKO R1) 

Pro MMA Welterweight Championship Fight
-77 kg: Christian Brinzan vs. Nicolas Dalby
VINDER: Nicolas Dalby (Sidechoke R2) 
 
 

FG25: "The Meek"

Fredag, 11. maj 2012 21:32 Jesper S. Baek

Der er dansk islæt over alle kampene til morgendagens Fightergalla 25 stævne - på nær én.
Aftenens 2. pro-kamp, er nemlig et opgør mellem vores skandinaviske naboer, når svenske Mohammed Abdallah står overfor norske Emil Weber Meek.

EmilWMeekCFL2Emil W. Meek på vej mod buret (CFL2)

Emil har kæmpet flere gange i Danmark, så han er efterhånden et kendt navn i de danske MMA-kredse, men i morgen går han for første gang i buret til en pro-kamp.
....Vi talte ham onsdag aften, kort før hans afrejse mod Danmark og Fightergalla 25...

Fightfan.dk: Hej Emil. Tak fordi du ville bruge et par minutter på at tale med os.
Emil: Hei Jesper, stiler alltid opp for Fightfan!

Fightfan.dk: Du får din pro debut på lørdag i København, er følelsen i kroppen en anden, end til dine amatørkampe? 
Emil: Jeg føler meg faktisk roligere mot denne kampen enn noen annen kamp! Det er nok fordi dette blir min 8. kamp og begynner å få litt mer rutine.
Men det er helt klart litt ekstra press, for det er nå det er på alvor. Det er nå jeg SKAL vinne!

Fightfan.dk: Du skal møde svenske Mohammed Abdallah, hvor meget ved du om din modstander?
Emil: Vel, Mohammed er en veldig aggresiv striker med et tap som proffesjonell.
Jeg tror vi matcher hverandre veldig godt, og vil gi en riktig god kamp til publikumet.

Fightfan.dk: Hvad vil du sige er din største force? - og hvordan vil du gribe kampen an?
Emil: Jeg er mer wellrounded enn han, han er best stående, og vil holde det der. Jeg kan stå og strike, bryte og grapple like godt.

EmilWMeekFG18Emil Weber Meek vs. Per Franklin (FG18)

Fightfan.dk: Hvordan har du forberedt dig op til kampen?
Emil: Denne gangen har jeg trent riktig riktig godt! I april hadde jeg 39 trenings økter og 52 trenings timer.
Er riktig skarp nå!

Fightfan.dk: Kan du fortælle lidt om dit program for de næste dage, hvordan forløber de sidste timer op til kampen/kampdagen?
Emil: De neste dagene blir det mest fokus på å slappe av og komme meg ned på riktig vekt.
Etter innveiing blir det max fokus på å drikke og spise seg opp. For så å holde kroppen litt i gang med noe aktivitet.
På kamp dagen blir det doctor check og regelmøte før man begynner å varme opp til fighten.
Jeg gleder meg allerede!

Fightfan.dk: Du har kun trænet MMA i 2 år, hvordan er du kommet så vidt på så kort tid?
Emil: Som jeg har nevnt tidligere så trener jeg veldig mye, og det er den eneste måten å ta igjen de som har trent lengre enn deg på! Jeg prøver alltid å forbedre meg, gå mine egene veier, så hvordan de beste trener og gjøre det enda bedre enn de.

Fightfan.dk: Hvis vi ser videre frem, hvad er så dine drømme for din MMA-karierre? - hvor vidt skal den drives og hvor meget vil du ofre for at nå dine mål?
Emil: Jeg satser 100% på en MMA Karriere så jeg offrer alt, akkurat som jeg har gjort de siste 2 årene.
Det er mulig jeg må forlate Trondheim etterhvert for high level sparring.

EmilWMeekFG18 2
Emil Weber Meek vs. Per Franklin (FG18)

Fightfan.dk: Du har kæmpet en del gange i Danmark efterhånden, er Danmark ved at blive din "hjemmebane"?
Emil: Danmark og Fightergalla er mitt andre hjem! Jeg liker meg utrolig godt i Danmark, og jeg tror noen av publikummet starter å kjenne meg igjen.
Det er utrolig gøy å fighte for et dansk publikum! Det er alltid god stemmning og gjør du noe bra så får man ekstra applaus.

Fightfan.dk: Vi glæder os i hvertfald til at se dig i buret på lørdag, held og lykke!
Emil: Tusen takk for det! Jeg lover å lage et godt show.

Fightfan.dk: Nogen "Shout Outs" her til sidst?
Emil: Jeg må få lov å takke mine sponsorer Nordicbet, Fighter, Essensial Solutions, Tech Nutrition og Atletisk Utvikling for at de gjør det mulig for meg å satse så hardt som jeg gjør.

Tak til "The Meek", fordi han ville tale med os, og vi ønsker ham held og lykke med debut'en på lørdag.
Besøg Emils officielle website her

fg25 stor
 
   

FG25: Debutanten

Torsdag, 10. maj 2012 20:21 Jesper S. Baek

Når det går løs til Fightergalla 25 på lørdag, skal vi bl.a. stifte bekendtskab med "Elo".
Bag kælenavnet finder vi den unge Fightgym-kæmper: Cazim Halimi, som denne aften får sin debut som pro-kæmper. Cazim skal i sin debut kæmpe imod Allan Neuherr fra Butchers Lab, som går i buret til sin kun 2. professionelle kamp.

Vi fik en kort snak med Cazim om den kommende debut...

Fightfan.dk: Cazim, nu får du din pro-debut på lørdag, hvordan føles det?
Cazim: Jeg er rigtigt glad og stolt over at få chancen af Otto (Knudsen, red), og at han tror på mig. Den følelse jeg har, er svær at beskrive, og så vil jeg helst ikke skuffe de fire personer som har gjort det muligt for mig. Det er David, Otto, Morten og Claus.

CazimFGFN7Cazim vs. Daniel Saaby (FGFN7)

Fightfan.dk: Du er kendt for at skabe nogle underholdende kampe som amatørkæmper – vil vi også komme til at se det i de professionelle rækker?
Cazim: Jeg kan godt lide at kæmpe på min måde, om det er underholdning er ikke vigtigt for mig, jeg kæmper bare alt det jeg har lært - og jeg elsker det.
Jeg har fået en del skideballer af Otto, så jeg må hellere holde mine parader oppe. Ellers vil jeg bare kæmpe, det er ren medicin for mig.


Fightfan.dk: Hvad fik dig til at starte på MMA og hvor lang tid har du trænet?
Cazim: Jeg har været noget af en gadedreng, som de andre drenge ikke måtte lege med. Det var her jeg mødte Claus Skjoldborg Larsen og han har støttet mig i alt. Han mente at jeg skulle tage med ham op i Fightgym for at træne MMA, og her mødte jeg alle de personer som har givet mig et nyt og sundt liv.

Cazimtrains1Cazim sparrer med Iwo Belak i Fightgym

Fightfan.dk: Du træner i Fightgym i Odense, kan du fortælle os lidt om din træning og Fightgym?
Cazim: De sidste tre måneder har været hårde, idet jeg har fået sat min træningstid op af David, men det har også givet mig rigtig meget.
Jeg er SÅ klar! - og det kan jeg kun takke alle drengene i Fightgym for. Vi har et fedt sammenhold, som gør det til Danmarks bedste klub.


Tak til "Elo", fordi han ville tale med os, og vi ønsker ham held og lykke med debut'en på lørdag.

fg25 stor
 
 

Jubilæumslørdag i vente

Onsdag, 09. maj 2012 15:37 Jesper S. Baek

Efter godt og vel 2 måneder med MMA-tørke i Danmark, bliver der igen åbnet op for godteposen på lørdag, hvor Fightergalla afholder deres 25. show.
Der er i den grad lagt i kakkelovnen til en actionfyldt aften, da vi får hele 13 kampe, med nogle af Danmarks bedste kæmpere på programmet.

7 skarpe amatørkampe som forret og 6 toptunede prokampe til hovedret. Det kan næsten ikke blive bedre.
Jubilæumsshowet bliver samtidig det første event med boksepromotoren Hans-Henrik Palm som co-promotor. Palm har allieret sig med den mangeårige MMA-arrangør Otto Knudsen, og de lover begge, at Falconer Salen vil syde af spænding lørdag aften.

- Fightergalla 25 er jo en milepæl i Dansk MMA. Som promotor kan man kun være stolt over at runde dette hjørne. Derfor har vi også linet det bedste danske fightcard op til at fejre jubilæet. Dansk Mixed Martial Arts er med dette show rykket væk fra de små lumre sportshaller - og ind på det 4-stjernede Radisson Blu Falconer, lyder det fra European MMA v/ Otto Knudsen & Hans-Henrik Palm.

fg25 stor
I aftenens indledende amatørkampe, skal vi stifte bekendtskab med nogle af Danmarks største talenter.

Her skal vi bl.a. møde den kun 18 årige Mads Burnell, som måske bliver en af fremtidens helt store stjerner. Den unge kæmper er ubesejret i alle sine 4 kampe og har en ydmyghed og tilgang til sporten, som gør ham til noget helt specielt. I aftenens sidste amatørkamp møder han den dygtige svensker Erik Friberg (3-0-0), som bliver en alvorlig test for det unge håb.

Amatør MMA
-71 kg: Peter Palmgren vs. Alex Apergis
-70 kg: Skjalg G Oppedal vs. Lasse Walther
-74 kg: Kim Rytter vs. Thomas Poulsen
-88 kg: Dan Ruben Hagen vs. Jesper Ryom
-81 kg: Daniel Bergström vs. Thomas Jessing
-71 kg: Mathias Lodahl vs. Charles Nilson
-72 kg: Erik Friberg vs. Mads Burnell

Herefter skal pro-kæmperne på banen. Der er både danske og udenlandske navne på programmet - og alt fra letvægt til sværvægt.

Pro MMA
-70 kg: Cazim Halimi vs. Allan Neuherr
Lørdagens første pro-kamp er et rent dansk opgør. Allan Neuherr løb ind i et TKO nederlag i sin pro-debut til Casino Fight Night 1, så mon ikke han er meget sulten efter sejr og oprejsning.
Hans modstander er Cazim Halimi fra Odense, som denne aften gør sin debut i pro-rækken. Cazim er en uortodoks fighter, hvor hjerte, sjæl og følelser er med oppe i buret. Taktikken kan derfor nogle gange falde i baggrunden, når det går hedt for sig. Det er ikke usansynligt, at vi får en masse vilde sving og måske et par slams i denne kamp.
Hvem af de to herrer der står tilbage som vinder, det tør vi ikke spå om.

AllanNeuherrCFN1En fokuseret Allan Neuherr på vej i buret (CFN1)

-77 kg: Mohammed Abdallah vs. Emil Weber Meek
Den ubesejrede Emil Weber Meek fra Norge, kunne næsten lige så godt være dansk - når vi taler MMA. Han har kæmpet alle sine kampe (på nær 3) på dansk grund, og vil på lørdag træde i buret til sin pro-debut.
"The Meek" lever og ånder for MMA og hans dedikation til sporten viser han gang på gang i buret. Emil har "kun" trænet MMA siden 2010, men niveauet er tårnhøjt, så svenske Mohammed Abdallah skal tidligt ud af fjerene, hvis han skal have en chance imod den norske "Fightermaskine".

EmilWMeekCFL2Emil Weber Meek (CFL2)

-84 kg: Aron Bland vs. Philip Fortuna
Den herboende sydafrikaner Philip Fortuna tog sin første Pro-sejr til Royal Arena i marts, og nu skal der skrives endnu en sejr på rekordlisten. Der er kun ét gear for Philip "Gunshow" Fortuna - og det er fremad.
Om Amerikanske Aron J. Bland kan stikke en pind i hjulet, vil vise sig på lørdag. Én ting er sikkert: Der bliver fuld hammer på denne kamp.
Læs vores interview med Philip her (Fra 4. april 2012)

IMG 0803Philip Fortunas jubelbrøl (RA1)

-70 kg: Hyram Rodriguez vs. Kenneth Rosfort
Kenneth Rosfort-Nees er en af Danmarks mest rutinerede fightere. Han har fejret mange sejre, men da han senest var i buret til Royal Arena, måtte han trods en lang og sej kamp lide et nederlag.
Det er derfor tid til genopstandelse for Ama'rkaneren, når ham møder hollandske Hyram Rodriguez i aftenens 3. sidste kamp.

RosfortCageCFL2Kenneth Rosfort fejrer sin KO på toppen af buret (CFL2).

-115 kg: Rok Kokotec vs. Christian Colombo
I aftenens næstsidste kamp får vi et vaskeægte sværvægtsbrag. Der er langt imellem sværvægtskampene på dansk grund, men med danske Christian Colombo i buret, bliver der virkelig noget at se frem til.
Christian har flere MMA-kampe bag sig, men fik i november 2011 sin K1-debut, hvor han gjorde en flot figur imod Roman Kleibl. Vi gætter på, at der er lagt op til mere tung Kickboksning, når han træder i buret på lørdag, og står overfor den slovenske klippe; Rok Kokotec.
Hold på hat og briller, for når sværvægterne indtager buret, så kan det mærkes i hele salen.

Pro MMA Welterweight Championship Fight
Christian Brinzan vs. Nicolas Dalby
Lørdagens sidste kamp er en decideret lækkerbidsken, idet vi skal se Nicolas Dalby forsvare sit EM-bælte overfor Cristian Brinzan. Der er garanti for hurtige kombinationer og high kicks, da begge kæmpere foretrækker den stående kamp. Ydermere har begge herrer high kick KO's på deres rekordlister ...får vi mon en mere på lørdag?
Nicolas er udråbt som favorit, men alt kan ske i MMA.

IMG 1644Nicolas Dalby vs. Acoidan Duque (RA1)

- I og med at han har vundet sin seneste kamp på highkick knockout, kan det være han vil prøve at tage kampen stående, hvilket jeg håber, da det plejer at være et godt grundlag for en kamp med højt tempo og intensitet. Han har nogle huller, som jeg regner med at udnytte, men jeg betragter ham på ingen måde som en walkover, lyder det fra Nicolas Dalby.

nicolsd dalbyNicolas Dalby

Det bliver en STOR aften i Falconersalen, men hvis du ikke har mulighed for at opleve showet live, så er der håb forude.
Kampene streames nemlig som pay-per-view via ekstrabladet.dk. De seks prof-kampe kan ses for 3,50 dollar - cirka 20 kroner.
Amatørkampene kan ses gratis på http://spstv.dk/sps-tv/

Praktisk info:
Dato: 12. Maj. 2012.
Sted: SAS Radisson Falconer, Frederiksberg

Dørene åbner kl. 19.00
Amatørkampene starter kl.19.15
Prokampene starter kl. 21.00

VIP Guld starter kl.18.00 (spisning)
VIP Sølv starter kl.18.00 (spisning)

Billetter til showet kan købes via Billetlugen.dk

fg25 stor
 
   

Side 5 ud af 43

<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.