Twitter

MMA Nyheder fra Danmark

CFN1: Det sagde de (2/2)

Onsdag, 08. februar 2012 15:10 Jesper S. Baek
Som vi skrev igår, talte vi med en masse glade mennesker til Casino Fight Night 1 i lørdags.
Her er 2. del, som også afrunder vores dækning af CFN1. Hvis du missede del 1, så kan du læse den her.

CFN1

Fightfan.dk: Vi er nu næsten halvvejs igennem showet. Er der en kamp du ser mere frem til end andre?
Rune B. Petersen (Amatør MMA kæmper): Jeg må ærligt indrømme, at min main event har været der. Jeg kommer fra Fightcraft, og de tre kampe som har været der, var dem som jeg så mest frem til.
Cole Lauritsen skal op imod en rigtigt god modstander (Hyram Rodriguez). Jeg er lidt spændt på hvad han kan, for han har åbnet sit eget gym, så jeg tror at det har været begrænset, hvor meget han har nået at sparre op til kampen. Jeg er spændt på kampen, men jeg tror at den ligger til Hyram.


Fightfan.dk: Du skal selv i buret inden så længe, hvordan går forberedelserne?
Rune B. Petersen: Det går rigtigt godt. Jeg er allerede i super skarp form. Jeg har lidt bøvl med skulderen, men jeg glæder mig virkelig til den 3. marts efterhånden.
Det bliver jo det store spring ind i pro-rækken.


- Vi siger held og lykke til Rune. Det er som sagt d. 3. marts til Fightergalla 24 i Odense, at han får sin Pro-debut. Fightfan.dk er selvfølgelig på pletten.


Fightfan.dk: Claus, du er blevet ring announcer til en MMA-event, hvordan er det?
Claus Elgaard (journalist, tidl. TV2): Det er fantastisk! Det er nogle fantastiske atleter og det er et flot show. Det er en sport som er, ikke i sin spæde start, for jeg kan huske det fra 90'erne, men som stor publikumssport er det jo forholdsvist nyt.
Jeg synes at det er fedt at Otto (Knudsen, red) og hvem der nu står for sådan noget her, har løftet det op på et helt andet niveau - de har løftet det væk fra gymnastiksale og små kolde haller, med al respekt for det, men det er bare noget helt andet det her. Det er fedt.


Fightfan.dk: Så du har stiftet bekendtskab med MMA før?
Claus Elgaard: Ja det har jeg i hvertfald, og jeg har lige været en tur i USA, hvor jeg var inde og se nogle stævner. Der er ingen tvivl om, at MMA bliver noget som udkonkurrerer boksning på Pay Per View, og er allerede godt igang med det i USA. Der er sindsygt mange tilskuere til de store stævner.
Det man mangler herhjemme er sådan en ambassadør, jeg ved godt at man ikke bare lige får en Mikkel Kessler eller en Bjarne Riis, men altså der mangler en profil som folk kender lidt. Når han kommer, så kommer det til at gå stærkt - Det tror jeg.

Fightfan.dk: Så du er helt sikker på, at der er en fremtid for MMA i Danmark?
Claus Elgaard: Det bør der være, for der er så meget potentiale og så meget gejst.
Det er en god TV-sport, det er en god publikumssport, så hvis arrangørerne forstår at holde niveauet og udvikle sig, så er der helt klar en stor fremtid.


IMG 7580
En oplagt Claus Elgaard var aftenens Ring Announcer


Fightfan.dk: Er der nogle af de første kampe som har overrasket dig?
Thomas Poulsen (Amatør MMA-kæmper): Ja jeg blev lidt overrasket over at Mads Burnell havde lidt problemer undervejs, men han kom jo godt efter det (og fik sejren, red).


Fightfan.dk: Adam du vandt 2 billetter til aftenens show, har du været til live MMA før?
Adam (vinder af Fightfan-konkurrence): Nej, det er første gang.

Fightfan.dk: Var det en god oplevelse?
Adam: Jeg synes at det var fantastisk. Genial stemning og fede kampe. Godt show, godt show.

Fightfan.dk: Er det noget du skal ind og se igen en anden gang?
Adam: Helt sikkert! Jeg håber at i holder en konkurrence til, så jeg kan vinde igen (Adam griner).

- Fightfan.dk skyder billetter af i konkurrencer til næsten hvert eneste danske MMA-stævne. Det kan vi gøre takket være vores gode samarbejde med stævnearrangørerne. Dem siger vi mange tak til.

IMG 7560Anders (tv) og Adam (th), som var den heldige vinder af 2 billetter i vores CFN1 konkurrence


Casino Fight Night 1 var vist det man kalder en bragende succes.
Der er som altid plads til forbedring og udvikling, men der er ingen tvivl om, at Otto Knudsen og Fightergalla teamet har løftet dansk MMA til nye højder.

Se vores onlinegalleri her på Fightfan.dk eller her på vores facebook-side, hvor man er mere end velkommen til at "tagge" og kommentere billederne.

Otto Knudsen er så småt ved at planlægge næste Casino show, men der er allerede mere MMA fra Fightergalla om små 4 uger, hvor Fightergalla 24 finder sted d. 3. marts i Skt. Jørgenshallen i Odense.
Her er main event netop faldet på plads: En titelkamp mellem Ayub Tashkilot (champion) og Malik Arash Mawlayi fra sverige.

fg24 small
Vi glæder os allerede!
 
 

One FC 2: Ole is back

Onsdag, 08. februar 2012 14:11 Jesper S. Baek

onefc2
One FC er tilbage med show nr. 2. - og det går allerede løs på lørdag. Showet som bliver streamet live, kan ses her for kun $9.99. (Undercard er gratis).

Til dem der ikke har hørt om One FC, så er det kort fortalt Asiens nye store MMA-satsning. Målet er at skabe en værdig erstatning til det legendariske Pride FC (som blev opkøbt af UFC).

Danske Ole B. Laursen skulle kæmpe i main event til One FC 1, men Ole måtte desværre trække sig med en alvorlig knæskade, kun få uger før stævnet.
Ole er nu tilbage og på lørdag møder han Felipe Enomoto i aftenens main event.

Vi er i Asien, så på fightcard'et er der selvfølgelig blevet plads til et godt gammeldaws "Freak show match-up": Rolles Gracie vs. Bob Sapp.

One FC 2 Fightcard:
Zuli Silawanto vs. Agus Nanang
Ngabdi Mulyadi vs. Pete Davis
Jessie Rafols vs. Irshaad Sayed
Geje Eustaquio vs. Alex Silva
Youne Victorio Senduk vs. Raymond Tiew
Rolles Gracie vs. Bob Sapp
Gustavo Falciroli vs. Soo Chul Kim
Rustam Khabilov vs. Rodrigo Ribeiro
Honorio Banario vs. Bae Young Kwon
Ole Laursen vs. Felipe Enomoto
 
 

CFN1: Det sagde de (1/2)

Tirsdag, 07. februar 2012 22:08 Jesper S. Baek
Der var rigtigt god stemning på Casino Copenhagen i lørdags, hvor Casino Fight Night 1 fik sin debut.
Knap 5 timers underholdning var på menuen, og for første gang var det muligt at satse penge på pro-kampene.

Vi var så heldige at fange en række glade kæmpere og tilskuere i løbet af aftenen.
Læs deres kommentarer her...

Fightfan.dk (kl. 19:30): Er du klar David?
David Rosmon (Pro MMA kæmper): Nu vil jeg bare slås!

IMG 8323David Rosmon (tv). Morten Hougaard Djursaa - uden fløjlshandsker (th)

- Mon ikke David sagde hvad der skulle siges, på vegne af alle kæmperne. Flere måneders hårdt arbejde skulle testes i buret denne aften.


Fightfan.dk: To kampe, masser af action - Hvad synes du om det vi har set?
Nicolas Dalby (Pro MMA kæmper): Det er jo et dejligt stævne indtil videre. Vores ene Fightcraft'er har vundet. Så det er dejligt.

Fightfan.dk: Nu har jeg set at du har været ovre ved Danskespil-baren. Har du et "Pro-tip" til hvor vi skal sætte vores penge?
Nicolas Dalby: Det er faktisk lidt svært, og det er jo altid svært at bette imod danskerne, så det er nok dem jeg vil sætte mine penge på.


Fightfan.dk: Har du været til et MMA-stævne før?
Frederik Fetterlein (tidl. tennisstjerne): Nej jeg har ikke været til det før, men de er gode jo - af helvedes til. Det er en hård sport jo.

Fightfan.dk: Hvad har bragt dig hertil i aften?
Frederik Fetterlein: Jeg har trænet lidt med nogle af dem, fordi jeg er ved at træne til noget boksning. Det var lidt derfor jeg tog herud. De er fandme dygtige - det er hårdt jo.
Jeg skulle nødigt derop. Der tror jeg altså at jeg er for kylling-agtig (Frederik griner).


IMG 8197
Frederik Fetterlein var også mødt op denne aften - til sit første MMA-stævne

- Frederik deltager i "Tæsk En Kendt" d. 18. februar på TV3, så mon ikke det er det han hentyder til.


Fightfan.dk: Er der en kamp du ser mere frem til end andre?
Cazim Halimi (Amatør MMA-kæmper): Jeg ser rigtigt meget frem til David Rosmons kamp. Han har overrasket mig til træning og er blevet meget mere teknisk. Det glæder jeg mig til at se.

Fightfan.dk: Har du et bud på kampens udfald?
Cazim Halimi: Jeg regner med at David vinder på en choke. Det er hans stærke side.

- Vi må sige at Cazim fik ret i sin spådom. David vandt via Guillotine Choke i 2. runde.


IMG 8257
Der var mange glade ansigter på Casinoet i lørdags

Fightfan.dk: Du skal ikke selv i buret i aften, men du har taget turen herind alligevel?
Peter Kirkegaard (Pro MMA-kæmper): Først og fremmest så har Mads, min sponsor, inviteret mig på tur hvor vi skulle se noget fight, uden at jeg selv skulle i buret. Han har sørget rigtigt godt for mig i dag. Linse er med og vi har hygger os, nyder aftenen og ser noget god fight.
Jeg er her selvfølgelig også for at støtte Mathias Appelgren og David Rosmon.


Fightfan.dk: Er i blevet godt underholdt indtil videre?
Peter Kirkegaard: Ja det synes jeg. Der har været nogle overraskelser. Det er det MMA kan - det er altid fedt at blive overrasket positivt.

Fightfan.dk: Nu skal vi videre til Pro kampene. Jeg går ud fra at du glæder dig til David Rosmons kamp?
Peter Kirkegaard: Ja! Jeg har trænet med David det sidste stykke tid og han er kommet i skarp form superhurtigt. Hans cardio er altid fantastisk og han er gået fra en skulderskade, for ikke så lang tid siden, til at være klar nu. Det synes jeg er så megasvedigt af ham.
Jeg glæder mig virkelig til at se ham deroppe. Han får en udfordring i Marty, men jeg tror nok at han skal tage den. Det er jeg sikker på.


IMG 8211Peter Kirkegaard, Linse Kessler og Mads Kristensen

Fightfan.dk: Har du været til sådan noget her før?
Linse Kessler (søster til Mikkel Kessler): Nej det har jeg aldrig, og jeg synes faktisk at det er meget mere spændende end jeg havde regnet med.

Fightfan.dk: Du er vant til at se Mikkel i ringen, hvordan er det her i forhold til?
Linse Kessler: Stor forskel, men også meget interessant. Jeg er så vant til boksning, men jeg tror at grunden til at jeg jo selvfølgelig er helt oppe og ringe når jeg ser boksning, er jo fordi det er min egen lillebror som står deroppe - og fordi han er blevet så dygtig som han er.
Hvis det nu var Peter, som jeg har fået æren af at lære og kende i dag, der var oppe og kæmpe, så ville det nok være lidt mere spændende fordi så var det en jeg kendte.
Men jeg synes at det er rigtigt spændende, og Peter er sød og forklarer mig hvordan det hele hænger sammen, og hvorfor de lige pludselig ligger og roder rundt nede på gulvet.


Fightfan.dk: Du er taget en tur til København med Peter Kirkegaard, hygger i jer?
Mads Kristensen (fashionista-online.dk): Helt vildt, helt vildt. Fashionista er sponsor for Peter og så støtter Fashionista altid op omkring MMA stævner i hele Danmark, så når Otto holder en event, så er jeg her 100%.
Jeg elsker sporten og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den bliver større end boksning.



IMG 8200
Der var noget for enhver smag denne aften


Vil i have mere? Ja i vil - og det kommer vi med i morgen.
 
   

Casino Fight Night 1 - referat af pro kampene

Søndag, 05. februar 2012 16:08 Bo Foght
04/02-2012 – Casino Copenhagen, Danmark
Fotograf: Jesper Spangsgaard Baek

Aftenens fire pro kampe bød på 4 danske fightere: Allan Neuherr, Jorge Nicolas Herrera, David Rosmon og Cole Lauritsen. De to første kampe var en fortsættelse af "Danmark vs. Sverige serien", hvor der bl.a. var pro-debut til Allan Neuherr. David Rosmons kamp var mod en stærk franskmand, og main event'en bød på et comeback til Cole Lauritsen.

Sebastian Cepeda (SVE) vs. Allan Neuherr (DAN)

IMG 8246
Kampen startede med et hurtigt angreb fra Sebastian Cepeda, som fik sendt et par knæ til ansigtet på pro-debutanten Allan Neuherr. Det blev desværre en meget kort debut fra Allan, da kamplederen stoppede kampen umiddelbart efter og dermed vandt Sebastian på knockout efter bare 10 sekunder.

Vinder: Sebastian Cepeda (KO i første runde)

Per Franklin (SVE) vs. Jorge Nicolas Herrera (DAN)

IMG 8290
Jorge tog denne kamp med meget kort varsel. Dagen forinden havde Philip Fortuna meldt afbud pga. sygdom og Jorge trådte derfor til. Han så meget klar ud ved kampens start, men desværre for Jorge, fik Per sikret sig et takedown og langsomt men sikkert bevægede han sig op i en favorabel position, og sikrede sig en sejr på en arm triangle. Der var efter kampen stor applaus til Jorge, som havde taget kampen med så kort varsel.

Mens Danmark havde godt styr på svenskerne i amatørkampene, måtte man sige at svensken gav Danmark røvfuld i pro-kampene. Dermed sluttede serien mellem Danmark og Sverige uafgjort 3-3.

Vinder: Per Franklin på submission (Arm triangle i første runde)

Læs referatet af co-main event og main event ved at klikke på artiklens overskrift eller LÆS MERE
 
 

Casino Fight Night 1 - referat af amatørkampene

Søndag, 05. februar 2012 13:40 Bo Foght

Casino Fight Night 1

04/02-2012 – Casino Copenhagen, Danmark
Fotograf: Jesper Spangsgaard Baek

Der var lagt op til den helt store MMA-fest, da Fightergalla slop dørene op for det første Casino Fight Night show, som fandt sted på det fashionable Casino Copenhagen på Radisson Hotel i København.

Der var dækket op med et spændende fightcard, hvor bl.a. Cole Lauritsen skulle få comeback efter 3 års pause, mens David Rosmon fik muligheden for at følge op på sin sejr til Fightergalla 21. Derudover fik Allan Neuherr sin pro-debut, mens Jorge Nicolas Herrera var på en hård opgave, da han havde taget en kamp med meget kort varsel.

De fashionable omgivelser og det spændende fightcard havde også lokket lidt kendisser til MMA. Bl.a. den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein, Mikkel Kesslers søster; Linse og Slavko Labovic som er kendt for sine roller som serbisk gangster i bl.a. "Pusher" og "I Kina Spiser de hunde". Desuden bød showet på en meget veloplagt Claus Elgaard som ring announcer.

Der var lagt i kakkelovnen til en forrygende aften, der ud over en masse spændende kampe også bød på underholdning med sang, rap, poledance og selvfølgelig et par velformede nummerpiger.
IMG 7730
Klik på LÆS MERE for at se referaterne fra kampene

 
   

Side 17 ud af 43

<< Første < Forrige 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Næste > Sidste >>

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.