Casino Fight Night 1 - referat af amatørkampene
Casino Fight Night 1
04/02-2012 – Casino Copenhagen, DanmarkFotograf: Jesper Spangsgaard Baek
Der var lagt op til den helt store MMA-fest, da Fightergalla slop dørene op for det første Casino Fight Night show, som fandt sted på det fashionable Casino Copenhagen på Radisson Hotel i København.
Der var dækket op med et spændende fightcard, hvor bl.a. Cole Lauritsen skulle få comeback efter 3 års pause, mens David Rosmon fik muligheden for at følge op på sin sejr til Fightergalla 21. Derudover fik Allan Neuherr sin pro-debut, mens Jorge Nicolas Herrera var på en hård opgave, da han havde taget en kamp med meget kort varsel.
De fashionable omgivelser og det spændende fightcard havde også lokket lidt kendisser til MMA. Bl.a. den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein, Mikkel Kesslers søster; Linse og Slavko Labovic som er kendt for sine roller som serbisk gangster i bl.a. "Pusher" og "I Kina Spiser de hunde". Desuden bød showet på en meget veloplagt Claus Elgaard som ring announcer.
Der var lagt i kakkelovnen til en forrygende aften, der ud over en masse spændende kampe også bød på underholdning med sang, rap, poledance og selvfølgelig et par velformede nummerpiger.

Klik på LÆS MERE for at se referaterne fra kampene
Amatør MMA – 2x5 min.
Michael Tunc (SVE) vs. Mathias Lodahl (DAN)

Anden runde lignede til forveksling første, da de to kæmpere igen skiftedes til at kontrollere kampen. Midt i runden fik Mathias dog pludselig fat i benet på Michael og lavede et takedown. Den danske kæmper holdt fast i benet på svenskeren og endte med at vinde på en stram leglock. Dermed kunne Danmark bringe sig foran 1-0.
Vinder: Mathias Lodahl på submission (Leglock runde 2)
Facundo Mendez (SVE) vs. Jason Forsell (DAN)

Vinder: Facundo Mendez på submission (Guillotine runde 1)
Marcus Johansson (SVE) vs. Thomas Iburg (DAN)

Thomas fik dog ikke det største bifald efter kampen, for Marcus faldt efterfølgende på knæ og friede til sin kæreste, som sagde ja foran kæmpe jubel fra publikum. Det fik Claus Elgaard til at udbryde "Fra nu af er der ingen kampleder der kan hjælpe dig, min dreng".
Vinder: Thomas Iburg (Side choke runde 1)
Kevin Akradloo (SVE) vs. Mads Burnell (DAN)

Kevin startede bedst ud i anden runde og fik gode slag ind mod Mads, men den danske kæmper fik kæmpet sig tæt ind på Kevin og lavede et takedown. Mads kæmpede bravt fra sin dominerende position, men Kevin rystede sig fri og begge kæmpere kom på benene igen. I den efterfølgende stående del af kampen virkede det som om at Kevin et lille overtag, men det satte Mads en stopper for, da han sikrede sig et afgørende takedown. Mads fik låst svenskerens hoved fast med benene, og sendte herefter slag efter slag ned mod ham, indtil kamplederen standsede kampen.
Vinder: Mads Burnell (TKO R2)
Mathias Appelgren (DAN) vs. Simon Hornsyld (DAN)

Anden runde var også rodet og ingen af de to fightere kunne få overtaget. Det virkede dog som om at Simon havde lidt bedre styr på det og fik sikret flere takedowns. Ifølge to af dommerne var det dog ikke nok, og til stor overraskelse for publikum vandt Mathias Appelgren på dommerstemmerne 2-1. Selv sejrsherren var nærmest chokeret over udfaldet på kampen, så at sige dette var en tvivlsom pointafgørelse, ville være en underdrivelse.
Vinder: Mathias Appelgren (Point 2-1)
Dermed sluttede aftenens amatørkampe, og i serien af Danmark vs. Sverige kampe, stod der nu 3-1.
Senere i eftermiddag bringer vi referater af alle pro-kampene og derefter åbner vi for billed-galleriet hvor der vil være masser af billeder fra Casino Fight Night 1.
Stay tuned...
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|