Twitter

MMA Nyheder fra Danmark

Grapplers Delight

Torsdag, 05. januar 2012 00:00 Jesper S. Baek

Her på Fightfan.dk vil vi meget gerne viderebringe nyheder om alle MMA-relaterede arrangementer i Danmark.

Sidste nye skud på stammen er Grapplers Delight som afholdes af Roskilde Fight Factory d. 19.-20. maj 2012:

grapplersdelight

Roskilde Fight Factory byder velkommen til en weekend i selskab med nogle af Danmarks absolut dygtigste udøvere inden for BJJ, MMA og grappling.

Weekendens 9½ times intensive træning afsluttes med GD Challenge, hvor deltagerne får mulighed for at kæmpe med hinanden i grappling og BJJ i én åben klasse, hvor vinderne i hver kategori modtager 500kr.

Dato: 19. – 20. maj 2012
Sted: Roskilde Fight Factory, Københavnsvej 26, 4000 Roskilde
Pris: Kr. 500,- pr. deltager
Tilmelding: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Instruktører:

Shimon Mochizuki, www.artesuave.dk
Shanti Abelha, www.artesuave.dk
Thomas la Cour, www.fightcraft.dk
Maria Hougaard, www.fightgym.dk
Skema (med forbehold for ændringer)

Lørdag:
10.00-11.30: Shimon Mochizuki, BJJ
12.00-13.30: Thomas la Cour, grappling & Girls Corner v/ Maria Hougaard (grappling kun for kvinder)
14.00-15.30: Maria Hougaard, MMA
16.00-18.00: Fri sparring

19.00-?: Aftenarrangement

Søndag:
10.00-11.30: Thomas la Cour, MMA
12.00-13.30: Shimon Mochizuki, BJJ & Girls Corner v/Shanti Abelha (BJJ kun for kvinder)
14.00-17.00: GD Challenge


OBS: Fightfans krystalkugle er ikke altvidende, så vi vil meget gerne opfordre jer læsere til at sende os tips omkring kommende arrangementer, som i gerne vil have udbredt kendskabet til.
Brug gerne knappen "Send os et Tip" oppe i i toppen af siden.

 
 

Glædelig jul og tak for i år

Fredag, 23. december 2011 10:02 Jesper S. Baek

Fightfan.dk slog dørene op d. 2. april 2011 og siden da er det blevet til 116 nyhedsartikler, 9 Pro-fighterprofiler, dækning af 7 danske stævner, og ikke mindst 5891 indlæg på Fightfan.dk-forumet.

Vi vil gerne sige mange tak til de danske kæmpere, stævnearrangører, samarbejdspartnere og fans, som alle har taget imod Fightfan.dk med åbne arme.
I gør det sjovt at dække dansk MMA og i giver os mod på meget mere i fremtiden.

2012 ser ud til at blive et stort år for dansk MMA - og vi glæder os allerede helt vildt!

 

Indtil da vil vi ønske jer alle en god jul og et godt nytår.

Vi ses i 2012!

wandychristmas

 
 

Ju Jitsu Cup Danmark

Mandag, 19. december 2011 10:03 Jesper S. Baek

Ju Jitsu Cup Danmark (JJCD) er et initiativ inden for dansk Ju Jitsu, med det formål at skabe bedre muligheder for konkurrencedeltagelse for udøvere af Ju Jitsu, Jiu Jitsu, Ju Jutsu, Judo og Brazilian Jiu Jitsu.

Der af holdes årligt 4 runder af turneringen, henover et skolekalenderår (august-juni), hvor det er muligt at deltage i enkelte eller alle runder. I det turneringen arrangeres uafhængigt af forbund, stilles der ikke krav til deltagerne om forbundslicens – dog skal man for at kunne deltage,
være tilknyttet en etableret klub, der tilbyder minimum én af ovennævnte stilarter.JuJitsuCupDK

2. runde afholdes d. 8. januar 2012

Sted:
Hillerød Ju Jutsu, Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød

Tid:
Indvejning kl. 08.00-09.00
Velkomst kl. 09.00-09.15
Regelgennemgang kl. 09.15-10.00
Kampstart kl. 10.00

Tilmelding:
Klik ind på www.jujitsucup.dk/tilmelding og hent et tilmeldingsskema. Læs og følg instruktionerne nøje.

Pris:
Kr. 150,- pr. deltager uanset antallet af konkurrenceformer man ønsker at deltage i.

Øvrig info:
Kan findes på www.jujitsucup.dk.

 
   

Casino Fight Night 1 - promovideo og nye kampe på cardet

Torsdag, 15. december 2011 00:00 Bo Foght

Casino fight 1 small

Otto Knudsen fra Fightergalla, har som en anden julemand disket op med nogle spændende pakker fra gavesækken.
Bl.a. har Nicholas Cole Lauritsen fået en modstander i form af Hyram Rodriguez.

Derudover kunne man fra stævnets side, annoncere en ny sponsor tidligere på ugen. Det er firmaet Shark Gaming som støtter Casino Fight Night 1.

Sidst men ikke mindst kunne man i dag præsentere en promovideo, som kan ses herunder...

Fightcard'et til Casino Fight Night 1 ser derfor således ud:

Pro MMA
Hyram Rodriguezvs. Nicholas Cole Lauritsen
TBA vs. David Rosmond
Per Franklin vs. Philip Fortuna

Amatør MMA
Robin Gidlöv Gidlöv vs. Roger Huerta
Lucas Wideman vs. Simon Hornsyld
Joakim Klamas vs. Thomas Iburg
Jonathan Svensson vs. Mads Burnell
Marcus Johansson vs. Thomas Jessing
TBA va. Kim Christensen

Der er i alt planlagt 4 pro-kampe og 6 amatørkampe, så det er ikke mange detaljer vi nu mangler til fightcard'et.

Der er kun sat 500 billetter til salg så det er med at skynde sig. Alle billetter giver adgang til casinoet, så efter kampene kan man fornøje sig med poker, roulette og alverdens andre pengespil. Man kan for første gang også kan spille på alle kampe på Danske Spil, så der bliver rigeligt at se til for eventuelle spillefugle.

Priser:
Almindelig billet: kr. 300,00.
VIP billet (inkl. 3-retters menu): kr. 1000,00.

Billetterne kan allerede nu købes via Billetnet.

Fightfan.dk er selvfølgelig på plads ved ringside d. 4. februar 2012, hvor MMA'en indtager Casino Copenhagen.

 
 

Bliv medlem og få gode tilbud fra mmagear.dk

Lørdag, 10. december 2011 11:28 Jesper S. Baek

Vi er stolte af at kunne præsentere www.mmagear.dk som Fightfan.dk's nye forumsponsor.

mmagear-banner

Samarbejdet betyder, at alle forummedlemmer nu har adgang til gode specialtilbud og "først-til-mølle"-udsalg på produkter fra www.mmagear.dk

Der vil hver uge komme nye medlemstilbud, og "først-til-mølle" listen vil løbende blive opdateret med nye produkter.

For at få adgang til de gode tilbud, skal du registrere dig på vores forum her.
Hvis du allerede er registreret på forumet, så skal du såmænd bare klikke dig ind på forumet og scrolle ned til kategorien: Medlemstilbud fra mmagear.dk.

Som medlem har du også adgang til vores andre forum-kategorier. F.eks. byder vi på en Blog-sektion hvor alle brugere frit kan oprette en træningsblog (uanset hvilken sport man dyrker). Vi har også Off-topic, Sport, Træning og ernæring, og en Køb, salg og bytte sektion.

Ses vi på forumet?

 
   

Side 20 ud af 43

<< Første < Forrige 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Næste > Sidste >>

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.