Twitter

MMA Nyheder fra Danmark

Casino Fight Night 1 tager form

Torsdag, 08. december 2011 10:43 Jesper S. Baek

Casino Fight Night er Fightergallas helt nye MMA-stævnekoncept som ser lyset i 2012.
Casino Fight Night stævnerne, bliver som navnet antyder, afholdt på Casino Copenhagen.

Til stævnerne vil der "kun" være plads til 500 tilskuere (100 VIP og 400 alm.), så det bliver spændende at se hvilken stemning der kan skabes omkring kampene.

Casino fight 1 small

Fightcard'et til Casino Fight Night 1 er ved at tage form, og der bliver i den grad noget at glæde sig til:

Pro MMA
TBA vs. Cole Lauritsen
TBA vs. David Rosmond
Per Franklin vs. Philip Fortuna

Amatør MMA
Robin Gidlöv Gidlöv vs. Roger Huerta
Lucas Wideman vs. Simon Hornsyld
Joakim Klamas vs. Thomas Iburg
Jonathan Svensson vs. Mads Burnell
Marcus Johansson vs. Thomas Jessing
TBA va. Kim Christensen

Der er i alt planlagt 4 pro-kampe og 6 amatørkampe, så det er ikke mange detaljer vi mangler.

Priser:
Almindelig billet: kr. 300,00.
VIP billet (inkl. 3-retters menu): kr. 1000,00.
Alle billetter uanset type, inkluderer adgang til casinoet og én "lykkejeton" til brug på casinoets roulettebord.

Billetterne kan allerede nu købes via Billetnet.

Fightfan.dk er selvfølgelig på plads ved ringside d. 4. februar 2012, hvor MMA'en indtager Casino Copenhagen.

Ses vi?

 
 

Interview: Daniel Laursen

Søndag, 04. december 2011 20:37 Jesper S. Baek

I sidste weekend var Fightfan.dk som bekendt et smut forbi Esbjerg, hvor Clash of Warriors afholdte deres debutstævne.

I den indlagte pause, fik vi en snak med Daniel Laursen som er manden bag stævnet...


Fightfan.dk: Det ser jo ud til at gå rigtigt godt her på debutaftenen...?
Daniel: Ja det synes jeg også. Publikum de er klar og kæmperne er tilfredse. Der er kommet flere folk end jeg havde forventet, så jeg er rigtigt tilfreds her hvor det er første gang.

Fightfan.dk: Udover dig, hvem står så bag det her stævne?
Daniel: Jeg har en hjælper som hedder Torben Knudsen fra Dark Rose og Holstebro Karateklub. Bag mig har jeg også Kickboxing Team Esbjerg.

Jeg vil også rigtigt gerne nævne coach'ene fra de andre klubber, som har sagt ja tak til det her arrangement, og som gerne ville komme til et lille stævne som de ikke kendte til i forvejen. Specielt MMA-klubberne - De har været rigtigt gode til at hjælpe os på rette vej. De har virkelig bakket op om det her. Vi har faktisk hele 10 forskellige klubber som deltager i dag.

IMG 6678Det var et pænt besøgt debutstævne (de løb faktisk tør for billetter i døren).

Fightfan.dk: Hvor lang tid har i arbejdet på det her stævne?
Daniel: Jeg vil tro at jeg har arbejdet på det her de sidste 3-4 måneder. De sidste 2 måneder har været rigtigt intense med at få matchet kampe og få det hele til at spille.

Fightfan.dk: I har et samarbejde med nogen fra Skotland, kan du fortælle lidt mere om det?
Daniel: Jeg er gradueret i Skotland af Ramus Møller, som bl.a. er tidligere Europamester i Kickboxing. Han har TNT Dundee i Skotland og så afholder han også stævner. Ham er jeg selvfølgelig inspireret af, og har haft ham med på sidelinjen til at hjælpe med de ting, som jeg ikke har haft styr på. specielt MMA-delen, som jo ikke er min stærke side. Det er K1 og kickboxing som jeg har mit fokus på.

Fightfan.dk: Har det hele tiden været planen, at i skulle have både Kickboxing og MMA i samme stævne?
Daniel: Ja det har faktisk altid været planen. Det er også sådan, at de gør det oppe i Skotland.
Jeg synes at det er en rigtigt fed måde at gøre det på, så folk kan få set lidt af begge dele. Nogen de kommer jo fordi at de kender til kickboxing, men det kan være rigtigt inspirerende at se noget andet kampsport.

IMG 6687Daniel Laursen (th) sammen med Peter Kirkegaard (tv) fra Kickboxing Team Esbjerg

Fightfan.dk: Har i planer om flere stævner i fremtiden?
Daniel: Ja det har vi. Faktisk har vi planer om en landskamp mod skotterne ...eller måske mod svenskerne.

Fightfan.dk: Det vil vi glæde os til. Tak fordi at du lige ville tale med os.
Daniel: Selv tak.


Det bliver spændende at se hvor meget Daniel, og resten af teamet bag Clash of Warriors, kan finpudse deres koncept til næste gang.
Det var absolut en godkendt debut, og vi kan høre at de har mod på meget mere i fremtiden.
Der er endnu ikke fastlagt en dato for det næste Clash of Warriors stævne, men vi skal nok være på pletten med en dato så snart den er på plads.

Som en lille ekstradetalje kan vi fortælle, at buret som blev benyttet til stævnet er deres eget.
Buret kan lejes, så hvis der er flere i vores lille land med mod på at afholde et stævne, så er buret indenfor rækkevidde.

 
 

Hitman vs. Pitbull

Torsdag, 01. december 2011 10:55 Jesper S. Baek

Det er knap to uger siden, at Martin Kampmann besejrede Rick Story til UFC 139, men allerede nu er der sat navn på danskerens nye modstander.

Den heldige vinder af en vikinge-røvfuld, er ikke mindre end Thiago Alves. Thiagos seneste kamp var den 5. november, hvor han tog en overbevisende sejr hjem over svenskeren Papy Abedi.

Der er endnu ikke sat en endelig dato på kampen, men den forventes at finde sted starten af marts 2012. Her bliver den formodentlig enten Main Event eller Co-Main Event til "UFC on FX 2".


UFC logo large

 
   

Clash of Warriors: resultater og billeder

Søndag, 27. november 2011 12:40 Jesper S. Baek

Lørdag aften fik vi endnu en premiere indenfor dansk MMA i form af "Clash of Warriors".
Stævnet blev afholdt i Esbjerg, og fightcard'et bød på et mix af K1- og MMA-kampe på amatørniveau.

IMG 6863

Fightfan.dk var selvfølgelig på pletten igen denne aften.
Desværre var lyset på buret (og i hallen) så dårligt, at vi stort set ikke kan byde på billeder fra stævnet.

Shootfighting

-70 kg: Gawtham Sriranjan vs. Martin Storm

IMG 6672

Vinder via submission: Martin Storm


Amatør MMA

-75 kg: Daniel Sundstrøm vs Anders Telling

IMG 6751

Vinder via TKO i 2. runde: Anders Telling


Amatør MMA

-90 kg: Mike Hansen vs Nicolai Rietz

IMG 6821

Vinder via. submission i 1. runde: Nicolai Rietz


Amatør MMA

-65 kg: Tom Møller vs Kim Christensen

IMG 6847

Vinder via Armbar i 1. runde: Tom Møller


Amatør MMA

+100 kg: Benjamin Jensen vs Mikael Pettersson

(Ingen billeder fra denne kamp)

Vinder via TKO i 1. runde: Mikael Pettersson


Amatør MMA

-70kg: Peter Christensen vs Peter Palmgren

IMG 6955

Vinder via TKO i 1. runde: Peter Palmgren


Alle kæmperne leverede bestemt varen!
Ikke en eneste pointafgørelse hele aftenen i MMA-kampene, og dét var noget som publikum kunne lide.
Der blev udvist flot sportsånd som altid, så det var alt i alt en god reklame for sporten overfor et publikum som sansynligvis ikke var så skolet i MMA-reglerne.

Foruden alle kampene, kunne tilskuerne fornøje sig med at have stand-up komikerne Morten Sørensen og Simon Kold som aftenens ring-announcere. De to unge fyre leverede også varen og fik både smil, latter og stemning frem i det fremmødte publikum.
Der var underholdende kommentarer om vægtklasser, nicknames og publikum - Selv stævnelægen fik "røg", da han hen på aftenen manglede ved ringside da en af kampene skulle starte - Vi har i hvertfald aldrig før hørt et publikum heppe på en stævnelæge.

IMG 6637

Stævnet bar selvfølgelig præg af, at det var arrangørernes debut.
Hallen passede fint til arrangementet og billetpriserne var meget fornuftige. Publikum var i godt humør og generelt må stævnet vurderes til at være en fin start.

På minussiden manglede der lidt folk til nogle af opgaverne ved buret, og der var lidt knas med koordinationen af kamp-afviklingen.
Lysmanden kunne ikke helt bestemme sig for, om der skulle være lys i hallen eller ej, så vores billedemateriale er desværre stærkt begrænset denne gang. Dette hænger i høj grad også sammen med manglende lys på buret.
Vi kunne ikke finde kæmpernes opvarmningsområde, så disse forhold kan vi ikke vurdere.

IMG 6638

Det er, i følge stævnearrangør Daniel Laursen, ikke sidste gang at vi ser et Clash of Warriors stævne, så vi glæder os allerede til en ny omgang.
Det bliver spændende at se hvor meget arrangørerne får pudset af, tilrettet og udviklet til næste gang.

Til sidst skal der lige lyde en stor tak til Fightfan.dk forum-medlemmet: MKP, som denne aften hjalp med at holde styr på resultater og vores twitter-updates.

 
 

CFL2 Post fight: Kenneth Rosfort-Nees

Fredag, 25. november 2011 22:00 Jesper S. Baek

Kenneth Rosfort-Nees var den altoverskyggende hovedperson i weekendens Cage Fight Live stævne.

I aftenens Main Event mødte han den farlige brasilianer Fernando Paulon, men uanset hvem du er og hvor du er fra, så gør det ualmindeligt ondt at løbe ind i Kenneth i et bur.
Et præcist slag sendte Fernando i gulvet, og den efterfølgende salve gjorde, at kamplederen måtte gribe ind og stoppe kampen.
Kenneth vinder på TKO og kan nu se frem mod en CFL-titelkamp mod Philip Schranz i det nye år.

 Vi har fået en kort snak med Kenneth efter lørdagens sejr...

IMG 6600

Fightfan.dk: Først og fremmest tillykke med sejren! Er der nogen du vil takke eller hilse i den sammenhæng?
Kenneth: Mange tak. Selvfølgelig vil jeg takke hele teamet i Fightcraft, da jeg aldrig ville kunne kæmpe, hvis det ikke var for dem.
Min kone har også en stor del af æren, da hun gang på gang viser stor forståelse for den store mængde træning der kræves op til en kamp som denne.


Fightfan.dk: Hvordan oplever du selv dagen og kampen?
Kenneth: Både fredag og lørdag var faktisk rigtig gode dage. Hele Fightcraft-teamet hang ud begge dage, og havde en fed tur. Selve kampdagen var som den skulle være med god mad, en gåtur og lidt hvile.
Faciliteterne i hallen var rigtig gode, og der var tjek på det hele. Jeg var mere nervøs end normalt, sikkert pga. den lange pause, men både Tue, Brian og Bjørn tacklede det perfekt, og gav mig selvtilliden til at gå ind og præstere.


Fightfan.dk: En lille måned før stævnet blev Paulon annonceret som din nye modstander, ændrede det i dine forberedelser?
Kenneth: At Paulon blev annonceret relativt kort inden kampen, ændrede primært min stående sparring da han jo er southpaw. Heldigvis har vi en stærk southpaw i Bjørn, så hans hjælp var guld værd de sidste 4 uger.
Selvfølgelig kom der også lidt mere fokus på min gulvkamp, da det jo var der Paulon er aller stærkest.


Fightfan.dk: I 2012 står der uundgåeligt på Philip Schranz på din todo-liste. Du kan vel næsten ikke vente?
Kenneth: Jeg er glad for at være i gang igen, så jeg frem til et 2012, med mange gode kampe.

Her på Fightfan.dk glæder vi os meget til at se Kenneth i buret igen. Philip: You're in big trouble!

Kenneth Rosfort-Nees - Velkommen til Fightfan.dk!

kenneth rosfort-nees big
Klik på billedet for at se Kenneths profil.

Fightfan.dk kan desværre ikke bringe billeder fra Kenneths kamp til Cage Fight Live, da vi denne gang ikke fik adgang til at tage billeder af stævnets kampe.

 
   

Side 21 ud af 43

<< Første < Forrige 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Næste > Sidste >>

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.