Twitter

MMA Nyheder fra Danmark

FG22: Post-fight: Morten Djursaa

Onsdag, 14. september 2011 19:57 Jacob Nielsen
Morten Djursaa var på forhånd udråbt til at være den absolutte hovedperson i lørdagens Fightergalla 22 stævne. Han leverede også varen i aftenens main event, så efterfølgende kunne han hæve en gigantisk pokal over hovedet. Vi fangede ham backstage efter triumfen...

IMG_1629
Fightfan.dk: Tillykke med kampen.
Morten: Mange tak.

Fightfan.dk: Det blev jo ikke helt til den titelkamp, som det skulle have været til at starte med...?
Morten: Nej, der har været nogle skift på grund af sygdom og skader hos mine modstandere, men hatten af for en mand som springer til med under et døgns varsel.

Fightfan.dk: Det har der været en del af til det her stævne.
Morten: Det har der været rigtigt meget af desværre.

Fightfan.dk: Hvordan forbereder man sig på en modstander med så kort varsel?
Morten: Man håber der findes noget video med ham, og så håber man, at man har lavet noget der ligner til træning. Men jeg har et fantastisk team bag mig, fantastiske boksetrænere, og fantastiske team mates der hjælper mig i alt hvad jeg laver med det her, så stor tak til dem.

Fightfan.dk: Hvad så herfra?
Morten: Nu ser vi hvad dagen byder. Så vidt jeg kunne forstå på konen, så stod den på noget babymesse i morgen.

Fightfan.dk: Det skal også passes. Der skal være ro i baglandet.
Morten: Der skal nemlig være ro i baglandet. Og jeg har gudskelov en fantastisk forstående kone, som selvfølgelig brænder 100% for sporten selv, og det gør det jo lidt nemmere.

Fightfan.dk: Hvis du selv kunne vælge en modstander nu, hvilken som helst, hvem skulle det så være?
Morten: Jeg har ingen drømmemodstander, lige på stående fod, jeg tager hvad verden byder.

Fightfan.dk: Det lyder godt, mange tak for det.
Morten: Selv tak.
 
 

FG22: Post-fight: Mathias Appelgren

Onsdag, 14. september 2011 13:36 Jacob Nielsen
Mathias Appelgren fik en fantastisk debutkamp til Fightergalla 22. Vi fangede ham kort efter kampen og fik et par kommentarer...

IMG_1031
Fightfan.dk: Tillykke med Kampen!
Matthias: Tak tak.

Fightfan.dk: Det var din første kamp kunne jeg forstå...?
Matthias: Ja.

Fightfan.dk: Gik det efter planen?
Matthias: Nej, planen var at jeg skulle komme ind og slå lidt på ham, og så tage ham ned. Men så kunne jeg mærke jeg havde fuld kontrol over det stående, og han bare pakkede sig, så kunne jeg lige så godt bare slå løs på ham.

Fightfan.dk: Hvor meget vidste du om ham inden kampen?
Matthias: Jeg vidste ikke ret meget om ham, jeg vidste at han godt kunne lide BJJ, og han godt kunne lide guard. Så jeg vidste egentlig bare at jeg skulle undgå at komme i hans guard.

Fightfan.dk: Når det er din første kamp og du så starter sådan her, så vil folk jo selvfølgelig forvente noget lignende næste gang, så det er forhåbentlig ikke sidste gang vi ser dig?
Matthias: Nej nej, overhovedet ikke. Jeg har store ambitioner. Jeg skal da selvfølgelig have nogle flere amatør kampe, men målet er helt klart at gå pro på et tidspunkt, når mine trænere mener jeg er klar til det.

Fightfan.dk: Tak for det, og vi vil glæde os til at se dig igen. Og tillykke med en fremragende præstation.
Matthias: Tak tak.
 
 

Fightergalla 22 - En anden vinkel

Mandag, 12. september 2011 18:02 Jacob Nielsen

Note fra redaktionen:
Her på fightfan.dk forsøger vi hele tiden at forbedre og udvide vores dækning af dansk MMA. Det skal der de helt rigtige folk til, og derfor kan vi nu endeligt byde velkommen til Jacob Nygaard Nielsen, som bliver Fightfan.dk's nye skribent og video-mand.


I lørdags, da Fightergalla 22 løb af stablen, var Jacob for første gang en officiel del af Fightfan-teamet. Han indtog rollen som interviewer, men da han selvfølgelig er ægte fan (og udøver af MMA), sugede han også alle indtryk til sig fra kampene. Herunder følger hans referat af aftenens action...


IMG_1639
Klik på læs mere eller artiklens overskrift, for at læse referatet.
 
   

Fightergalla 22 - Shockwave

Søndag, 11. september 2011 14:39 Bo Foght

Efter en lang sommertørke uden danske MMA-stævner, var det igår igen blevet tid til endnu et Fightergalla stævne. Otto Knudsen var tilbage i rollen som promotor og match maker, i modsætning til Fightergalla 21, hvor han selv var på plakaten i hovedkampen. Denne gang fik Otto også hænderne fulde. Flere sene afbud blandt fighterne, sendte Otto på overarbejde indtil fredag eftermiddag.

Bl.a. fik main eventen sin anden udskiftning. Først blev Artur Kadlubek skadet og udskiftet med franske Sofian Benchohra. Sidstnævnte havde heller ikke mulighed for at deltage (ukendt årsag), og blev derfor udskiftet dagen før stævnet løb af stablen.

IMG_1225 

Derudover måtte danske Regin Koop også melde afbud midt i sidste uge, og i stedet for ham trådte Mikkel Guldbæk til. Sidst men ikke mindst, forsvandt kampen mellem Rune Petersen og Santiago Jordan helt fra fightcardet.

På trods af de mange problemer, endte det alligevel med at blive et underholdende show, hvilket de knap 500 betalende gæster helt sikkert også ville skrive under på. Herunder følger et referat af de 13 kampe på showet.

Tryk på overskriften, eller på læs mere herunder, for at læse hele referatet.

 
 

MMA-profil + interview: Ayub "Zap" Tashkilot

Mandag, 05. september 2011 00:00 Bo Foght
Så kan vi igen byde en MMA-profil velkommen på Fightfan.dk.

Denne gang præsenterer vi Ayub "Zap" Tashkilot, som desværre har været skadet, siden han tabte til Claus Beverlov til CFL1 tilbage i april...
Så hvornår vi ser Ayub i buret igen tør vi ikke spå om, men vi har fået os en snak med ham om MMA og om hans fremtid:

2_816

Fightfan.dk: Hvornår og hvordan startede du med MMA?

Ayub: Jeg startede til MMA i 2007, men jeg har været væk i et halvt år på grund af en knæskade. De trænede MMA i den samme klub, hvor jeg gik til brydning, og det så meget interessant og spændende ud. Jeg prøvede grappling et par gange med dem og idet jeg ikke havde nogen at træne med i brydning, startede jeg stille og roligt på MMA.

Fightfan.dk: Hvordan ser din træning ud og hvor meget tid bruger du på MMA?
Ayub: Jeg træner MMA tre gange om ugen, mandag, onsdag og fredag, og jeg arbejder samtidigt som brydetræner tirsdag og torsdag, hvor jeg samtidigt kan træne selv. MMA-træningen varierer alt afhængig om jeg træner til kampe eller ej, rent tidsmæssigt og planlægningsmæssigt.

Fightfan.dk: Hvordan ser din kommende tid ud omkring kampe? Skal din Fightergalla-titel på spil igen i den nærmeste fremtid?
Ayub: Lige her for tiden træner jeg min lillebror op til hans kamp til Fightergalla, men jeg holder mig altid i form, så længe der ikke er sygdom eller skader der holder mig tilbage. Og min fightergalla titel skal selvfølgelig også forsvares, men hvornår, det ved jeg faktisk ikke endnu.

2_826
Fightfan.dk: Hvad er dine mål og drømme med MMA?
Ayub: Jamen jeg havde et mål med at blive Fighergallas champion. Jeg tvivler ikke på, at jeg kan kæmpe mod de bedste i verden, uanset hvem de er og hvor de kommer fra, så længe jeg er skade- og sydomsfri. Jeg vil teste mine kræfter mod nogle af de bedste.

Fightfan.dk: Har du nogle forbilleder i MMA? Eller måske nogle du kunne tænke dig at møde i buret?
Ayub: Wanderlei Silva har altid været en af mine favoritkæmpere, og der er selvfølgelig mange flere kæmpere, som jeg elsker at se kæmpe; Som Jose Aldo, Chris Lytle og mange andre. Jeg vil gerne møde de bedste, så kan jeg nemlig teste min styrke og færdigheder imod dem.

2_806
Vi takker Ayub for at stille op til interviewet og vi håber, at vi snart får ham at se i buret igen. Du kan se Ayubs profil lige her.

 
   

Side 28 ud af 43

<< Første < Forrige 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Næste > Sidste >>

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.