Twitter

CFN1: Det sagde de (2/2)

Onsdag, 08. februar 2012 15:10 Jesper S. Baek
Som vi skrev igår, talte vi med en masse glade mennesker til Casino Fight Night 1 i lørdags.
Her er 2. del, som også afrunder vores dækning af CFN1. Hvis du missede del 1, så kan du læse den her.

CFN1

Fightfan.dk: Vi er nu næsten halvvejs igennem showet. Er der en kamp du ser mere frem til end andre?
Rune B. Petersen (Amatør MMA kæmper): Jeg må ærligt indrømme, at min main event har været der. Jeg kommer fra Fightcraft, og de tre kampe som har været der, var dem som jeg så mest frem til.
Cole Lauritsen skal op imod en rigtigt god modstander (Hyram Rodriguez). Jeg er lidt spændt på hvad han kan, for han har åbnet sit eget gym, så jeg tror at det har været begrænset, hvor meget han har nået at sparre op til kampen. Jeg er spændt på kampen, men jeg tror at den ligger til Hyram.


Fightfan.dk: Du skal selv i buret inden så længe, hvordan går forberedelserne?
Rune B. Petersen: Det går rigtigt godt. Jeg er allerede i super skarp form. Jeg har lidt bøvl med skulderen, men jeg glæder mig virkelig til den 3. marts efterhånden.
Det bliver jo det store spring ind i pro-rækken.


- Vi siger held og lykke til Rune. Det er som sagt d. 3. marts til Fightergalla 24 i Odense, at han får sin Pro-debut. Fightfan.dk er selvfølgelig på pletten.


Fightfan.dk: Claus, du er blevet ring announcer til en MMA-event, hvordan er det?
Claus Elgaard (journalist, tidl. TV2): Det er fantastisk! Det er nogle fantastiske atleter og det er et flot show. Det er en sport som er, ikke i sin spæde start, for jeg kan huske det fra 90'erne, men som stor publikumssport er det jo forholdsvist nyt.
Jeg synes at det er fedt at Otto (Knudsen, red) og hvem der nu står for sådan noget her, har løftet det op på et helt andet niveau - de har løftet det væk fra gymnastiksale og små kolde haller, med al respekt for det, men det er bare noget helt andet det her. Det er fedt.


Fightfan.dk: Så du har stiftet bekendtskab med MMA før?
Claus Elgaard: Ja det har jeg i hvertfald, og jeg har lige været en tur i USA, hvor jeg var inde og se nogle stævner. Der er ingen tvivl om, at MMA bliver noget som udkonkurrerer boksning på Pay Per View, og er allerede godt igang med det i USA. Der er sindsygt mange tilskuere til de store stævner.
Det man mangler herhjemme er sådan en ambassadør, jeg ved godt at man ikke bare lige får en Mikkel Kessler eller en Bjarne Riis, men altså der mangler en profil som folk kender lidt. Når han kommer, så kommer det til at gå stærkt - Det tror jeg.

Fightfan.dk: Så du er helt sikker på, at der er en fremtid for MMA i Danmark?
Claus Elgaard: Det bør der være, for der er så meget potentiale og så meget gejst.
Det er en god TV-sport, det er en god publikumssport, så hvis arrangørerne forstår at holde niveauet og udvikle sig, så er der helt klar en stor fremtid.


IMG 7580
En oplagt Claus Elgaard var aftenens Ring Announcer


Fightfan.dk: Er der nogle af de første kampe som har overrasket dig?
Thomas Poulsen (Amatør MMA-kæmper): Ja jeg blev lidt overrasket over at Mads Burnell havde lidt problemer undervejs, men han kom jo godt efter det (og fik sejren, red).


Fightfan.dk: Adam du vandt 2 billetter til aftenens show, har du været til live MMA før?
Adam (vinder af Fightfan-konkurrence): Nej, det er første gang.

Fightfan.dk: Var det en god oplevelse?
Adam: Jeg synes at det var fantastisk. Genial stemning og fede kampe. Godt show, godt show.

Fightfan.dk: Er det noget du skal ind og se igen en anden gang?
Adam: Helt sikkert! Jeg håber at i holder en konkurrence til, så jeg kan vinde igen (Adam griner).

- Fightfan.dk skyder billetter af i konkurrencer til næsten hvert eneste danske MMA-stævne. Det kan vi gøre takket være vores gode samarbejde med stævnearrangørerne. Dem siger vi mange tak til.

IMG 7560Anders (tv) og Adam (th), som var den heldige vinder af 2 billetter i vores CFN1 konkurrence


Casino Fight Night 1 var vist det man kalder en bragende succes.
Der er som altid plads til forbedring og udvikling, men der er ingen tvivl om, at Otto Knudsen og Fightergalla teamet har løftet dansk MMA til nye højder.

Se vores onlinegalleri her på Fightfan.dk eller her på vores facebook-side, hvor man er mere end velkommen til at "tagge" og kommentere billederne.

Otto Knudsen er så småt ved at planlægge næste Casino show, men der er allerede mere MMA fra Fightergalla om små 4 uger, hvor Fightergalla 24 finder sted d. 3. marts i Skt. Jørgenshallen i Odense.
Her er main event netop faldet på plads: En titelkamp mellem Ayub Tashkilot (champion) og Malik Arash Mawlayi fra sverige.

fg24 small
Vi glæder os allerede!
 

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.