Twitter

Match eller mismatch?

Onsdag, 30. maj 2012 11:01 Jesper S. Baek

I dønningerne af Fightergalla's seneste stævne, Fightergalla 25, har vi i MMA-kredse oplevet en debat omkring matchmaking af kampe i DK.
Nogle mener at matchmakerne favoriserer de danske kæmpere og giver dem lette modstandere, andre retter kritikken direkte imod matchmakingens kvalitet, og mener at der er for mange mismatches.

Vi har talt med Danmarks to mest aktive matchmakere og fået deres syn på sagen, deres svar på kritikken og deres vinkel på matchmakingen med de udfordringer som det indebærer.

De to matchmakere er:
Otto Knudsen
- Fightergalla/European MMA promotor & matchmaker
- Indehaver af Fightgym i Odense

Tue K. Trnka
- Royal Arena Sportschef og matchmaker
- Cage Fight Live matchmaker
- Manager for flere danske prokæmpere
- Træner i Rumble Sports

IMG 3909Nicolas Dalby vs. Cristian Brinzan - en kamp der har fået en del kritik med på vejen

Både Otto og Tue mener, at matchmaking i DK er helt som den skal være. I forhold til vores nabolande, bliver kæmperne matchet hårdt, men der er der nogle store udfordringer som matchmaker, som man ikke kan komme udenom, f.eks. når en kæmper bliver skadet op til en kamp, så skal der arbejdes hårdt på at finde en erstatning, og det er til tider en kæmpe hovedpine for de to. "Sene afbud er en del af gamet", som Tue K. Trnka siger.
Noget af det sværeste som matchmaker, er i følge Otto Knudsen, at man skal ramme det "sweet spot", hvor begge kæmpere oplever match-uppet som en win-win situation, uanset hvad udfaldet måtte blive, og så skal kampen også være underholdende for publikum.

Vi kom meget mere i dybden med matchmaking i DK med de to herrer, og hvis du kan tænke dig at læse hele deres redegørelse, så tryk på LÆS MERE.



Fightfan.dk: Otto, der har fornylig været en del debat/kritik omkring matchmaking i DK, hvad er dit syn på sagen? Er der et problem?

Otto: Matchmaking er altid svært. Der er mange faktorer som spiller ind når jeg skal matchmake.
1: Fighternes manager skal altid acceptere modstanderen og de varertager jo, naturligvis, deres fighters interesse, og sikrer at de får opbygget en solid rekord, som gør at udlandet, hvor de store penge er, bl.a. Bellator, UFC og Strikeforce, bliver interesseret i dem.
2: Når kæmperne når et vis niveau, vil de naturligvis også have flere penge, når de skal sætte deres rekordliste på spil.
3. Tv-aftale, tilskuerniveauet (antal betalende tilskuere). Danmark er ikke nået det niveau endnu, hvor der er penge til at betale de "lønkrav", som nogle af de udenlandske kæmpere forlanger for at møde danske stjerner som Rosfort, Dalby, Djursaa osv.

IMG 4173Otto Knudsen

Nej, jeg ser ikke matchmaking ved FG (Fightergalla, red) som et problem. De danske kæmpere skal gradvist bygges op, så udlandet får øjnene op for dem. Martin kampmann er bygget op i Danmark gennem European Vale tudo, inden han fik en titelkamp i England og senere UFC.
Mikkel Parlo er bygget op i Danmark, forholdsvis ved FG, Kenneth Rosfort-Ness og Morten Hougaard Djursaa er begge bygget op i Danmark gennem mig. Specielt Kenneth har jeg hentet nogle at europas bedste til FG for at møde. (Bubber tæller ikke med).

Ved FG 25 var Mario Stapel planlagt til at møde Nicolas Dalby, men som ved så og sige alle FG-shows, så bliver en eller to kæmpere skadet før showet. Dette skete også i dette tilfælde. Da Dalby er nået et højt niveau, gennem FG shows i Danmark, er han en svær fighter at finde modstandere til i sidste øjeblik. Derfor blev det Brinzan, som ja, måske ikke havde samme niveau som Dalby, men dog kæmpede sin chance.
Kampen mellem Christian Colombo og Rok Kokotec ser jeg ikke som et mismatch. Hvis Colombo havde KO'et eller gennembanket Rok stående (på baggrund af sin Thai-erfaring), så ja, måske, men begge kæmpere kom ind til kampen 1-0, og Colombo tog kampen til gulvet og afgjorde den der.
Kenneth Rosfort-Nees vs. Hyram Rodriguez blev, som forudsagt, aftens kamp. Det var en meget lige kamp. Der er indsendt en protest fra hollænderen, som i øjeblikket er ved at blive behandlet.
Mohammed Vs. Emil - her er der vist heller ikke noget at komme efter.
Allan Neuherr vs. Cazim Halimi kan vist heller ikke tolkes som et mismatch. Allan var 0-1 i pro og med en lang amatørkarriere bag sig. Cazim kommer også med en lang amatørkarriere, hvor han faktisk har tabt de sidste to kampe, før dette opgør.

Da Morten Djursaa vandt på 45 sekunder ved CFL var det så også et mismatch? Eller da Mikkel Parlo vandt over Martin Tondryk, eller Simon Carlsen over Nic O´Sei ved Royal Arena 1?
Tondryk og Nic Osei havde ikke været i kamp siden 2010 og 2009!
I sin helhed syntes jeg FG matchmaking har været ok igennem tiderne, og sammenlignet med de konkurrende promotions i DK: Cage Fight Live og Royal Arena, mener jeg ikke, at nogen kan klantre nogen af os for mistmatch.
De store kampe vil komme i takt med, at der bliver mere fokus og mainstream på MMA i Danmark og tilskuere antallet vil stige, og naturligvis tager vi fansenes ros og feedback alvorligt, og forsøger at lave de kampe de gerne vil se - Inden for de rammer det er muligt. Dansk MMA er ikke UFC og vi har ikke de samme budgetter. Endnu en stor tak til fansene derude, da uden jer ingen Dansk MMA.

IMG 3726Kenneth Rosfort vs. Hyram Rodriguez var stævnets bedste kamp ifølge Otto Knudsen

Fightfan.dk: Tue, hvad er dit syn på sagen? Er der et problem?

Tue: Nej, jeg synes ikke at der er noget generelt problem. Kritikken har gået på Fightergalla-stævnerne og dermed Ottos matchning, men jeg synes ikke den fejler noget. Måske er Fightergallas matchning lidt tilfældig, men de danske proffer matches generelt set langt hårdere, end i vores nabolande. Jeg har været til The Zone FC nogle gange, og der synes jeg netop matchningen generelt har været ret svag. Hjemmebanedrengene favoriseres markant, og det har i mine øjne skabt en del skæve kampe.
Det synes jeg ikke man kan sige om Fightergalla. Tænk f.eks. på hvor mange danskere, som alligevel taber, når de er på hjemmebane? For lige at nævne nogle debutanter, så blev Philip Fortuna choket bevidstløs, Allan Neuherr blev slået brutalt ud og Shamal Tashkilot fik to ekstremt hårde matchninger i sine to første kampe. Tværtimod, så synes jeg ofte matchningerne kan være meget hårde!

IMG 4047Tue K. Trnka

Men jo, matchningen til sidste stævne var lidt off. Det skal dog siges, at jeg ikke kan huske dette er sket før, og derfor synes jeg at kritikken overfor Ottos matchmaking er uberettiget.

Som jeg skrev på ma.dk (martialarts.dk, red), så var der to godt matchede kampe, og det var Mohammad Abdallah vs Emil Weber Meek og Kenneth Rosfort-Nees vs Hyram Rodriguez. Matchmaking handler jo ikke kun om tal, og hvis man kigger på de modstandere som blev hentet ind, så var det ikke specielt dygtige atleter. Kampene udspillede sig som forventet på forhånd.
F.eks. kan jeg sige, at jeg var så sikker på at Christian Colombo ville stoppe sin modstander hurtigt, at jeg forberedte Nicolas Dalby på, at være klar til kamp lige efter sværvægternes kamp gik i gang. Rok Kokotecs første prokamp viste massive huller, og jeg forventede at Colombo ville gå ind og udnytte de mangler, som han selvfølgelig gjorde.
At aftenens Main Event også var en meget ulige forestilling, satte desværre nok en streg under denne events lidt negative matchning, og det var måske lidt unfair. At Mario Stapel ikke kunne kæmpe og at Otto havde svært ved at finde en legitim erstatning på så kort varsel, er jo hvad der sker. Sene afbud er en del af gamet.

IMG 3756Christian Colombo gjorde det hurtigt af med Rok Kokotec til FG25

Generelt, så matches danske fightere med stor selvtillid, sammenlignet med udenlandske fightere i lignende situationer, synes jeg. Vores fightere tør tage chancer, og det fortjener anerkendelse.

Fightfan.dk: Otto, hvilke kriterier spiller ind når du matcher kampe?

Otto: Der er naturligvis flere kriterer som spiller ind.
1: Laver fighterne underholdende kampe? Vi kommer ikke udenom, at dette er en publikums sport, uden publikum, ingen MMA i DK.
2: Rekordliste - er det en Win-Win situation for begge kæmpere? Dette er jo ikke altid muligt, pga. skader og afbud lige op til en event, og når man med 24 timers varsel, skal vælge mellem at finde en erstatning, eller aflyse en hovedkamp, så har jeg valgt en erstatning for kæmperens skyld, for han har trænet flere måneder op til denne kamp og for hans fans og for publikum.

IMG 4142Publikum virkede godt underholdt til FG25, trods kritikken

Fightfan.dk: Tue, hvordan matcher du kampe?

Tue: Når jeg matcher kampe, så arbejder jeg ud fra flere kriterier. Først og fremmest, så er mit mål at skabe de mest mulig underholdende kampe for fansne. Dette er min ubestridte førsteprioritet!
Styles make fights, som amerikanerne siger. Dette er jeg er meget bevidst om, så der er intet tilfældigt over, hvem jeg sætter sammen. Derfor prøver jeg at sammensætte kampe, hvor der er kontraster, og hvor kombatanternes respektive styrker matcher godt med deres modstanders respektive svagheder. Det betyder mange timers studering af video, så jeg lærer fighternes stil at kende.
Udover det, så søger jeg altid de hårdest mulige modstandere, så det er en win-win situation for danskerne. Det er min egen filosofi som manager, og den bruger jeg også som matchmaker.

Det er desværre ikke alle managere, som tør matche deres fightere med samme selvtillid, men de fleste er med på ideen herhjemme.
Tanken er at matche hver kamp, så begge har meget at vinde, og det skal gerne give udslag i kampe, hvor der virkelig bliver gået til den.

Fightfan.dk: Otto, hvad er den største udfordring når du matcher kampe?

Otto: Den største udfording er, at finde kampe som har pontitiale til at give publikummet en fed kamp. At give begge fightere en sejr/nederlag, som kan rykke dem på ranglisterne. Eller i tilfælde af tabt kamp, et navn som er værd at tabe til. Dette er den største udfording og desværre ikke altid mulig at klare.

Fightfan.dk: Tue, hvad ser du som den største udfordring?

Tue: Den største udfordring er utvivlsomt de sene erstatninger! Det er en del af gamet, og jeg regner altid med sene afbud. Derfor sørger jeg for at der er reserver klar til de vigtigste kampe. Alligevel er der stort set altid garanti for stress pga. denne faktor ved hvert eneste stævne. Jeg synes dog, at jeg har lykkedes i at hente kompetente fightere ind på kort varsel, men det er virkelig noget af en hovedpine.

Ellers handler det jo om at kende den europæiske MMA-scene så godt som overhovedet muligt. Jeg sørger hele tiden for at holde mig opdateret med diverse lokale promotions rundt omkring i Europa, så jeg er ajour, når jeg skal bruge fightere. Det gør jobbet meget nemmere, da jeg hele tiden går og sysler med mulige match-ups til de fightere, som jeg ved jeg skal matche.
 
F.eks. er jeg nu i gang med at sammensætte fightcard'et til Royal Arena, som går af stablen den 31. august. Jeg har dog en del af kampene klar på forhånd, da jeg har været ude i god tid, efter at have set udlændinge som imponerede mig. Dem prøver jeg så at få fat i til de danske fightere, og så skal de danske fighteres managere selvfølgelig godkende dem.

IMG 4051Gad vide hvilke match-ups Tue har på tegnebordet til Royal Arena 2?

Det er helt essentielt at have et stort netværk af managere og agenter, når man er matchmaker. Jeg har det, som jeg kalder for en gruppe af ”good guys” på den europæiske scene. Der er mange ”thugs” derude, og det er vigtigt for mig, at der er ordnede forhold for fighterne. Derfor har jeg et netværk af omsorgsfulde, flinke gutter, som jeg ved sørger ordentligt for deres fightere.
Derfor ved jeg også, at når de leverer fightere, så er det velforberedte fightere, som kommer for at vinde.

Der er ingen tvivl om, at det er et svært job at matche MMA-kampe i DK. Det er stadig en meget lille sport, og vi er mange, meget kræsne fans, som får langt størstedelen af vores MMA-kampe fra de store udenlandske promotions, hvor millionerne ruller og alt er skruet op i højeste gear.

Hvad er din holdning: Er vi for kræsne? Eller er kritikken berettiget?

IMG 2497Er vi blevet nogle forkælede fans pga. de store udenlandske stævner vi ser på TV?
 

Kommentarer 

 
#1 Emil 31.-05.-2012 00:51
Ifølge sherdog var tondryks sidste kamp før parlo kampen helt tilbage i 2003!
Vi er fans og det er os der betaler for at se kæmperne, så selvom vi ikke er eksperte har vi stadig ret til at give vores meninger.
 
 
#2 Jacob Nielsen 31.-05.-2012 07:05
Fed artikel. Det er et emne der er blevet snakket om i lang tid i dansk mma, så det er rart at høre de mennesker som har med det at gøre tage bladet fra munden :-)
 
 
#3 Desji 31.-05.-2012 11:44
Emil, Sherdog er vidst ikke helt opdateret, jeg kan huske at have set Tondryk kæmpe adskillige gange i de sidste år. Og med blot et hurtigt kig på youtube kan jeg finde en kamp han kæmpede mod Sasa Lazic i 2010.

Jeg ser ikke den kamp som et mismatch - Tondryk havde mange flere kampe, og mange flere wins, har været i gamet længere. En god test for Parlo, som han bestod.
 

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.