Twitter

Kampmann vs. Story *update*

Onsdag, 24. august 2011 13:33 Jesper S. Baek

UFC_logo_smallSom vi skrev i sidste uge, er Martin Kampmann's næste modstander nu på officielt plads - og det bliver kometen Rick Story, som Martin midlertidigt skal dele buret med den 19. november i San Jose til UFC 139.

Fightfan.dk har fået en kort snak med Martin om det kommende match-up...

Kampmann_573295mFoto: Zuffa, LLC


Fightfan.dk: Din næste kamp bliver mod Rick Story. Hvad er dine tanker om det match-up?
Martin: Rick Story han er tough, han så rigtig godt ud i sin kamp mod Thiago Alves. Hans brydning er rigtig god, så det bliver endnu en kamp hvor jeg skal forberede mig på en masse take down defense. Han kan tåle at ta' nogle slag også, Thiago ramte ham med nogle bomber, der ville have sat andre i gulvet. Han er dygtig men jeg skal nok gi' ham bank. Jeg synes mit stand up er bedre, så længe vi bokser på distancen er det til min fordel. Jeg synes også mit Jiu Jitsu er bedre, men vil selvfølgelig helst være øverst, hvis vi ender på gulvet.

Fightfan.dk: Du skulle have mødt John Howard tidligere på året, men blev i stedet skadet. Hvordan er dit genoptræningsforløb gået?
Martin: Det er gået godt. Tog 3 uger hvor jeg gav det masse hvil, så startede jeg igen forsigtigt. Af og til har jeg presset mit knæ lidt for meget for tidligt, men så har jeg måtte tage nogle dage fri for at hvile det. John Howard synes jeg selv var en rigtig god match up for mig, så det var ærgeligt den ikke blev til noget.

Fightfan.dk: Hvilken opbakning oplever du, fra Danmark, til dine kampe?
Martin: Jeg synes der er rigtig god opbakning, det har helt sikkert hjulpet at der er kommet mere ufc på tv derhjemme. Der har altid været en gruppe af hardcore UFC fans derhjemme, men det er blevet mere udbredt nu hvor det er kommet på tv. Det var fedt at se et dansk flag imellem publikum, da jeg skulle ind og kæmpe.

Fightfan.dk: Sidst men ikke mindst - Stort tillykke med familieforøgelsen fra alle på Fightfan.dk!
Martin: Tusind tak!

Diskuter denne nyhed med vores medlemmer på forummet.
 

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.