Fightergalla 23 del 4 af 5: Pierre Guillet vs. Joakim Christensen
-84kg: Pierre Guillet Vs. Joakim Christensen
"The difference between the warrior and the bully, is the mind"
Dette var en af de kampe som jeg havde glædet mig allermest til. Der var lagt op til en gedigen omgang voksen-skak. Joakim med sin baggrund i verdensklasse BJJ, præger typisk kampene til et solidt teknisk niveau på gulvet. Hvis modstanderen ikke kan følge med, så bliver det en kort aften.
Det gjorde det dog ikke denne aften. Pierre havde svar på langt de fleste af Joakims mange angreb, og det gjorde at kampen bølgede frem og tilbage i clinchen og op af buret. Det var også den første kamp, som for alvor fik aftenens celebre gæst, Dean Lister op af stolen (så han kunne coache sin landsmand).
1. Omgang:
Kampen startede meget energisk. Begge kæmpere var tydeligt tændte. Der var ikke meget striking at se, da kampen meget hurtigt endte op ad buret i clinchen, hvor begge arbejdede intenst med både knæ, slag og grappling for at få tilkæmpet sig en lille fordel. Joakim sikrede sig to takedowns i løbet af omgangen, og fik slået en smule fra halfguard den ene gang. De kom dog hurtigt op at stå igen og tilbage til clinchen, som tilsyneladende var kampens udvalgte afstand.
2. Omgang:
Anden omgang var meget lig den første på mange punkter. Det meste af omgangen foregik i clinchen og op ad buret. De blev undervejs skilt ad af kamplederen og genstartet, men kampen endte tilbage i clinchen, hvor begge arbejdede med dirty boxing, knæ og toe stomps. En enkelt gang sikrede Joakim en nedtagning med et flot legsweep.
3. Omgang:
Da omgangen startede stod det tydeligt hvor lige kampen havde været hidtil. Begge kæmpere havde et mærke under øjet, som var næsten ens. Amerikaneren virkede dog noget mere medtaget, end Joakim gjorde og det viste sig at være afgørende. De startede instenst stående og endte igen i clinch. Blev skilt ad, og kørte lige så intenst på igen.
Joakim fik endnu engang fejet benene væk under sin modstander, og denne gang udnyttede han positionen til fulde. Joakim fangede efter en kort scramble sin modstander i en Arm Triangle - og så blev der tap'et.
Vinder: Joakim Christensen på submission (Arm Triangle)
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|