Twitter

European MMA: Doping nej tak!

Lørdag, 23. juni 2012 19:18 Jesper S. Baek

Det nyeste navn på den danske MMA-scene, "European MMA", vil dopingspøgelset til livs.
I torsdags annoncerede promotor Otto Knudsen, at European MMA, Fightergalla og Fighter Center Odense (Fightgym), alle indgår samarbejde med Anti Doping Danmark.

EuropeanMMA logo
MMA i Danmark er endnu ikke reguleret af et forbund, og derfor har dopingsynderne hidtil haft mere eller mindre frit spil. Det skal der nu sættes en stopper for ifølge Otto Knudsen, som udtaler:

"Efter snart 10 år med MMA i Danmark, hvor MMA har udviklet sig år for år i en rigtige retning, hvor vi har TV-dækning og aviserne er begyndt at skrive seriøse artikler om sporten, mente jeg det var på tide, at få gjort sporten mere anerkendt, ved at sende det klare signal, at European MMA/Fightergalla ønsker en ren sport og tager sportsdelen i MMA meget seriøs.
Uanset om man vil det eller ej, kommer vi nok ikke uden om, at der også er "brodne kar" i Dansk MMA. Vi råber og skriger om at medierne, tilskuere og hr. og fru Danmark skal anderkende vores sport. Der er dette et skridt, som jeg mener at alle MMA stævner i Danmark burde indføre. Jeg har endvidere, som det første MMA-gym i Danmark, meldt Fighter Center Odense ind i Anti Doping Danmark. Jeg håber at fighterne derude tager dette tiltag alvorligt, men jeg bliver naturligvis bekymret, når fighere efterfølgende spørger indtil hvilken slags test der vil blive benyttet".

Samarbejdet med Anti Doping Danmark indbefatter dopingtests ved European MMA stævner, Fightergalla amatørstævner samt i Otto Knudsens kampsportscenter: Fighter Center Odense (Fightgym). Han håber at de andre klubber og centre i Danmark følger trop.

antidopingdanmark
Doping er et internationalt problem

MMA i USA har det seneste år været ramt af mange dopingskandaler. I UFC alene, har der været en håndfuld sager, hvor kæmpere er røget i fælden. Der har desuden været mange tvivlsomme episoder, hvor kæmpere har fået lægeordineret TRT (Testosteron Replacement Therapy). Mange af dem er her gået igennem test-nåleøjet, men andre er faldet helt i suppen. F.eks. Sværvægtsikonet Alistair Overeem, som blev testet til at have 14 gange den "normale" testosteronmængde, og er som følge deraf, pt. suspenderet fra international MMA.

Dopingtests i Dansk MMA er endnu en milepæl i den unge sportsgren, og det er et skridt på vejen til at appelere bredt til den danske befolkning.
Vi ved reelt ikke hvor mange dopingsyndere der findes i dansk MMA. Lad os håbe at det bliver et fåtal. Ved at teste ude i klubberne, vil man forhåbentlig også fange synderne, inden de når i kamp.
Det bliver derfor spændende at se, om flere af de danske klubber følger i Fighter Center Odenses fodspor i den kommende tid.
 

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.