Twitter

East vs.West

Onsdag, 20. april 2011 08:11 Jesper S. Baek
parlo_nyhed
Mikkel Parlo (5-0-0) står overfor nye store udfordringer, idet hans næste kamp netop er blevet annonceret.
Mikkel skal den 28. maj op imod den rutinerede russer Vyacheslav "Slava" Vasilevsky (12-1-0) til Baltic Challenge 2.

*Indsæt Rocky IV titelmelodi*


Russerne har specifikt opsøgt Mikkel som modstander til Vyacheslav i en Super Fight til stævnet, så det er ikke bare os danskere, som har bidt mærke til Mikkels store talent.

Matchmaker og Fightanalyst Tue K. Trnka udtaler:
Det er med stor stolthed, at jeg endelig kan offentliggøre, at Mikkel Parlo (5-0-0) den 28. maj i Kaliningrad, Rusland skal møde verdensnavnet, Vyacheslav Vasilevsky (12-1-0) i Baltic Challenge 2.

For den kun 20-årige fightcrafter er dette en megakamp, men hele teamet står bag ham, og vi tror alle på endnu en fantastisk sejr til den meget afslutningsfarlige fighter fra Vangede.

Til Jer der ikke kender ham, så er Vasilevsky fighteren, der gik op en vægtklasse og alligevel vandt M-1 Global titlen i letsværvægt. Han er igen tilbage i sin naturlige vægtklasse, mellemvægt, og han er utvivlsomt et af de hotteste navne i mellemvægt udenfor UFC. Han har bl.a. besejret klassefightere som Xavier Foupa-Pokam, Toasz Narkun og Sergey Guzev, så den 23-årige russer er på ingen måde en beskyttet fighter. Han har sort bælte i både Judo og Sambo, og hans boksning er rigtig skarp.

Russerne bad selv om Parlo, da de har fulgt ham tæt, og Marius Mazulis, der var coach for Raimondas Sinica mod Nicolas Dalby i Helsingør, er matchmakeren ved dette stævne. De kontaktede derfor Carl Otto Knudsen, som var så venlig at videresende deres henvendelse, og så har jeg sidenhen knoklet for at få detaljerne på plads.

Efter at Bruno Carvalho kampen først var on i Cage Warriors, og så off, og så on igen i The Zone, før brasilianeren til sidst sagde nej, og dermed ødelagde denne glimrende chance for fightcrafteren, så giver det mig en skøn følelse, at jeg nu kan sige at kampen med Vasilevsky er forhandlet på plads.

Det er vikelig fortjent, og jeg tror 100% på at "Vangede Hammeren" leverer endnu en sensationel sejr!
 

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.