Twitter

Clash of Warriors 2 – En stor succes

Søndag, 20. maj 2012 14:46 Marianne Poulsen
Foto: Jesper S. Baek - COLORiZE.dk

I går tog fightfan.dk turen til Esbjerg, for at dække Clash of Warriors 2. Vi var spændte på hvordan 2'eren ville forløbe, da første stævne var ramt af et par ”børnesygdomme”, og arrangørerne havde på forhånd lovet flere forbedringer og tiltag.

IMG 4993Der var godt styr på showet igår aftes

Det må siges at holde stik. Allerede ved indgangen til hallen, kunne vi se en stor lysopsætning omkring buret – mangel på lys var nok det største problem ved 1'eren. Derudover var intet mindre end 6 nummerpiger, og overalt hvor øjet rakte, fra hvor vi sad ved buret, kunne vi se folk med ”CREW” på ryggen. Vi fik sågar et kampprogram udleveret.
Selv opvarmningsområdet havde fået et løft – det lå tæt på buret, bag afskærmning, og der var lavet separate indgange til rødt og blåt hjørne, så kæmperne kunne gå direkte ud til buret i røg og lys.

IMG 4824De letklædte nummerpiger dansede løs i en af pauserne

Aftenens fightcard bød på 14 blandende K1- og amatør MMA-kampe, og de var alle fyldt med action, som fik tilskuerne op af stolene.
Især da hjemmedrengene fra Esbjerg var i buret, buldrede tilskuernes huj og brøl frem og tilbage i hallen. Så meget så stævnelægen tog sig til ørene ind imellem.
Vi fik alt fra pointafgørelser, til KO's, så der var noget for enhver smag. Alle kæmperne viste fightervilje og god sportsånd. Det er dejligt at se.

IMG 5138Der var godt gang i publikum

I 2. kamp fik vi aftenens første overraskelse. Dagen før stævnet havde Nicolaj Kristensen (Fight Pit Herning), meldt afbud til sin amatør MMA-kamp mod Mikkel Sørensen (NeoGym), og for at undgå en aflyst kamp sprang arrangøren Daniel Laursen til, og mødte selv op i buret. Han vandt DM i kickboxing i april, men kampen mod Mikkel Sørensen var hans MMA-debut.
Daniel udtalte selv før kampen: ”Jeg regner ikke med, at jeg vinder, så jeg går bare derop og har det sjovt”. Desværre for Daniel, tabte han på TKO i første runde, da han blev fanget i et crucifix, men det var ellers en flot debut – og flot sportsånd.

IMG 4382Daniel Laursen (th.) fik sin MMA-debut

Tilskuerne havde igen fornøjelsen af komikeren Morten Sørensen som ring announcer, og stævnet havde ikke været i gang i mange minutter, før tilskuerne lå flade af grin første gang. Vi håber at han bliver fast inventar til Clash of warriors, for han er med til at løfte hele stævnet.

IMG 4869Morten Sørensen fik latteren frem i publikum

Foruden Mortens underholdning, fik vi intet mindre end en omgang vaske ægte show-wrestling, som aftenens anden overraskelse. De 2 unge fyre gav den hele armen, det var ren nostalgi, og vi fik både en baglæns salto fra toppen af buret, bodyslams og tæsk med klapstol. Der var godt nok underholdning for alle pengene.

IMG 4958Pauseunderholdningen overraskede vist mange

Som afslutning på stævnet blev aftens K1- og MMA-kæmper kåret for bedste præstation, og det blev Thomas Jensen fra Kolding Kung Fu & Kickboxing, og Søren Lund fra Fight Pit Herning. Stort tillykke til dem begge.

IMG 5538De to vindere sammen med dommer-crew'et

Alt i alt var det en rigtig god aften, hvor det meste bare kørte, men der var et par steder med plads til forbedring. Dommerne var ikke på deres pladser til tiden, og stævnelægen burde måske have gået på pension for 15 år siden. Han var ikke på pletten når der var brug for ham, men sad bare og kiggede. Det er ikke godt nok!
Det største ”problem” var dog nok, at der gik for lang tid imellem kampene. Der nåede at være 3 x 10 min. pause inden den store pause på 30 min., og flere små pauser på 5 min. imellem flere af kampene. Da vi sagde det til Daniel, tog han det også til sig med det samme, og speedede kampene op efter pausen. Stor ros for det. Det er i det hele taget fedt at se, hvor meget de lytter til seriøst kritik, og rent faktisk gør noget ved det.

IMG 4839Daniel Laursen var en glad arrangør

Selvom Clash of Warriors er et forholdsvis lille stævne, så gør de det rigtig godt. Det er et forfriskende pust til dansk MMA, og vi håber at de fortsætter med at lave de små, og meget underholdende shows i Esbjerg.

Tak til de 3 arrangører: Daniel Laursen, Daniel Pedersen og Torben Knudsen, og deres crew, for det flotte arrangement, og for at tage så godt imod os.

Vi glæder os allerede til at se hvad 3'eren byder på.

Clash of Warriors 2 - Resultater
-65 kg K1 junior: Jonas Troest Petersen vs. Emran Hutak
Vinder: Jonas Troest Petersen på point 2-1.
-75 kg Amatør MMA: Mikkel Sørensen vs. Daniel Laursen
Vinder: Mikkel Sørensen på TKO i 1. runde.
-65 kg Amatør MMA: Tom Nyeng Møller vs. Simon Madsen
Vinder: Tom Nyeng Møller via Leg Triangle Choke i 1. runde.
-65 kg Amatør MMA: Michael Martens vs. J- Boy Yadayo
Vinder: J-Boy Yadayo via judge stoppage i 1. runde.
-75 kg K1: Bobby Nguyen vs. Allan Korsholm
Vinder: Bobby Nguyen på point 3-0.
-75 kg Amatør MMA: Morten Kjær Jensen vs. René Møller
Vinder: Morten Kjær Jensen på point 2-1.
-85 kg K1: Joakim Barnieh vs. Peter Kirkegaard
Vinder: Joakim Barniah på KO i 1. runde.
-100 kg K1: Umit Bayar vs. Morten Patrick
Vinder: Umit Bayar på point 2-1.
-75 kg K1: Nikki Sallberg vs. Michael Munch Madsen
Vinder: Nikki Sallberg på point 2-1.
-85 kg Amatør MMA: Brian Poulsen vs. Søren Lund
Vinder: Søren Lund på KO i 1. runde.
-75 kg K1: Stian Jensen vs. Dijanis Bulut
Vinder: Stian Jensen på point 3-0.
-80 kg Amatør MMA: Simon Ekestrøm vs. Hamuza Bukenya Zachariassene
Vinder: Simon Ekestrøm på Rear Naked Choke i 1. runde.
K-1 "WKA Danish Pride Fighter": Thomas Jensen vs. Asger Hviid
Vinder: Thomas Jensen på point.

Aftenens fightere
MMA: Søren Lund (Fight Pit Herning)
K1: Thomas Jensen (Kolding Kung Fu & Kickboxing

Vi har nu åbnet for Clash of Warriors 2 galleriet her på siden, hvor du kan se mange flere billeder fra lørdagens kampe i Esbjerg. Alle billeder kan også ses på vores facebookside, hvor du er meget velkommen til at kommentere, "tagge" og dele billederne.

cow2

 

Følg os her

  • Følg os på Facebook
  • Følg os på Twitter
  • FeedBurner: MmaNyhederFraFightfandk

Søg på Fightfan.dk

Eventkalender

25.08.2012
CFL: Challengers 2
31.08.2012
Royal Arena 2
15.09.2012
European MMA 1
29.09.2012
FG 23 (Danish Open)
13.10.2012
European MMA 2
27.10.2012
Clash of Warriors 3
21.12.2012
Royal Arena 3

Seneste indlæg på forum

No posts to display.