CFL2 Post fight: Søren Bak
Søren Bak fra TrueVikings.dk var en rigtig joker til weekendens Cage Fight Live stævne.
Han blev, med ganske kort varsel, hentet ind som ny modstander til den lokale kæmper Kenneth Høgh, efter at Philip Fortuna måtte melde fra med en maveinfluenza.
Søren leverede i dén grad varen, da han allerede i første omgang sendte Kenneth Høgh til drømmeland via en Rear Naked Choke.
Vi fangede Søren i lørdags, kort efter hans CFL debutkamp...
Fightfan.dk: Tillykke med sejren Søren. Hvordan oplever du selv kampen?
Søren: Tak! Jamen jeg synes at det gik godt. Jeg synes det var rigtigt svært at komme ind og få fat på min normale bodylock, som jeg gerne ville have taget på ham, men jeg fik en Double Legged Takedown på ham, og så gik det alligevel som det skulle.
Fightfan.dk: Du tog kampen med ret kort varsel. Hvordan kom den i stand?
Søren: Onsdag aften inden jeg skulle til træning, blev jeg kontaktet af Tue, som er matchmaker for CFL. Han sagde at han så min kamp i Sønderborg (til FG Fight Night 7, red) og var imponeret.
Han spurgte om jeg ville have en kamp på lørdag, for der var en kæmper som havde trukket sig i min vægtklasse - og det kunne vi da godt finde ud af...
Fightfan.dk: Hvor meget vidste du om din modstander før kampen?
Søren: Det var ikke voldsomt meget, at jeg kendte til ham. Jeg fik at vide at han var striker, og så var jeg inde og se hans kampe på video, hvor han har en TKO og en Guillotine-seir.
Der var ikke den store frygt for en KO, men det er klart, at en bryder som mig, skal være påpasselig med strikers.
Fightfan.dk: Det kom vist bag på publikum, at du hev en sejr hjem så hurtigt. Kom det også bag på dig, at kampen blev afjort så hurtigt?
Søren: Som jeg ser det, så forbavsede det mig faktisk, at han holdt den så længe stående som han gjorde.
Min kamp mod Hassan Abuzaid (til FG Fight Night 7, red) holdt jo kun omkring 30 sekunder, inden jeg fik ham ned første gang. Hvor her synes jeg at der går et par minutter, selvom det er svært at vurdere når man står der.
Jeg synes at han fik nogle gode slag ind, og jeg var lidt chokeret over, hvor godt han kom væk fra mig. Han havde et godt fodarbejde.
Fightfan.dk: Det var så 2 kampe på 3 uger. Har du flere kampe i ærmet?
Søren: Nej nu må vi se hvad fremtiden byder på. Jeg tror at jeg skal have en lille pause nu - og måske lidt juleferie også.
Fightfan.dk: Uanset hvad, så glæder vi os til at se dig i buret igen. Mange tak for din tid Søren.
Søren: Selv tak.
Fightfan.dk kan desværre ikke bringe billeder fra Sørens kamp til Cage Fight Live, da vi denne gang ikke fik adgang til at tage billeder af stævnets kampe.
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|