CFL2 - Co-main event og mainevent
CO-MAIN EVENT
77kg welterweight - Andreas Ståhl vs. Damir Hadzovic
Damir Hadzovic var en af gengangerne fra det første CFL stævne og han håbede selvfølgelig på, at kunne gøre det lige så godt som ved første stævne, hvor han fik en flot sejr på submission. Hans svenske modstander denne aften, var dog en stor mundfuld og skulle vise sig at være en rigtig stærk bryder - så Damirs håb var at holde kampen på benene og sende nogle "bomber" afsted mod svenskeren.
Starten af kampen bød på lidt stilstand hvor kæmperne lige skulle se hinanden an. Svenskeren fik dog hurtigt presset kampen mod buret og langsomt, men sikkert, fik han også presset Damir ned på gulvet. Her havde Andreas fuldstændig styr på Damir, som kæmpede alt hvad han kunne, og flere gange så ud til at finde nogle smutveje ud af den dårlige situation. Andreas holder dog stædigt ved og da runden slutter, er han stadig i fuld kontrol på gulvet.
Efter den første runde var der ingen tvivl om, at Damir ønskede at holde kampen på benene, men Andreas var af en anden mening og fik hurtigt lavet et takedown igen. I modsætning til første omgang, var Andreas lidt mere aktiv på gulvet og fik sendt en del slag afsted mod Damir. På et tidspunkt så det også ud til, at Andreas var tæt på at få en rear-naked-choke sat ind. Da Damir endelig kom på benene igen, blev han lige så hurtigt smidt ned igen og anden runde sluttede ligesom første: Med Andreas i fuld kontrol.
Efter to runde der havde været meget op ad bakke for Damir, var det tydeligt for enhver, at han skulle stoppe sin modstander for at vinde kampen. Det skulle dog vise sig at være lettere sagt end gjort da Andreas igen og igen fik sendt Damir i gulvet med takedown efter takedown i imponerende stil. Selv det partiske hjemmepublikum synede imponeret over et af Andreas' suplexes mod slutningen af kampen.
Der var ingen tvivl hos dommerne om udfaldet af denne kamp - og nok heller ikke hos Damir eller publikummet i Messecenteret. Andreas Ståhl tog en stensikker sejr med hjem til Umeå på point.
Vinder: Andreas Ståhl på dommerstemmerne 3-0
MAIN EVENT
70 kg lightweight - Fernando Paulon vs. Kenneth Rosfort-Nees
Main eventen til dette show var oprindeligt en kamp mellem Kenneth Rosfort-Nees og østrigske Philip Schranz om CFL VM-bæltet. Eftersom mesteren havde pådraget sig en skulderskade, blev kampen ændret til en Title Contention Fight mellem Kenneth og en ny stærk modstander i brasilianske Fernando Paulon. Fernando er træningsmakker med flere tidligere og nuværende brasilianske UFC-kæmpere og er sort bælte og verdensmester i Braziliansk Jiu Jitsu. Så strategien for Kenneth var tydelig for enhver med selv det mindste kendskab til MMA - hold kampen stående!
De to forskellige strategier var da også tydelige fra starten. Kenneth ville meget gerne blive på benene og holde afstand til sin modstander, mens Fernando prøvede at clinche og tvinge Kenneth ned. Det lykkedes ikke for Fernando at holde Kenneth fast i clinchen særlig længe, og Kenneth fik skabt noget afstand til brasilianeren så han kunne bokse med ham. Det var bestemt ikke noget Fernando brød sig om, og der gik heller ikke længe før brasilianeren blev sendt i gulvet af et hårdt slag fra Kenneth, som fortsatte angrebet med byger af slag mod Fernando. Til sidst havde dommeren ikke noget valg, og måtte stoppe kampen til stor jubel fra publikum.
Vinder: Kenneth Rosfort-Nees på TKO
Denne afslutning på stævnet var helt klart aftenens højdepunkt. Her var publikum helt oppe at ringe. Desværre virkede publikum lidt skuffede over kampene før Main Event, hvor der manglede en dansk KO- eller submission-sejr, for at få dem helt op at ringe. Det virkede som om at punktummet til fulde opvejede skuffelsen over de tidligere kampe, og publikum kunne tage hjem fra CFL2 med et smil på læben - og for nogens vedkommende: en del promiller i blodet.
Tak til CFL teamet for endnu et flot stævne. Og tak til alle jer der læser (og forhåbentlig deler) vores artikler. Vi glæder os allerede til at dække næste danske MMA stævne som vil blive Clash of Warriors d. 26 november.
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|
Kommentarer