CFL Challengers 1: Battle i beton
Lørdag d. 31. marts 2012, var det tid til CFL Challengers 1 i Herning.
CFL Challengers 1, var CFL's første rene amatørstævne, så vi på redaktionen var ret spændte på, hvilket show som CFL havde skruet sammen denne aften.
Stævnet skulle afholdes i Fightpits nye træningslokaler, så vi havde ikke de store forventninger til f.eks. lysshow eller pauseunderholdning.
Vi var dog spændte på, om det kunne sammenlignes med f.eks. Fightergallas Fight Night stævner, som også er rene amatørstævner.
Vi ankom til Fightpit en halv times tid før første kamp skulle starte, så vi havde lidt tid til at finde vores pladser og se os omkring.
Det var dog hurtigt klaret, for der var tale om én stor betonklædt industrihal, uden siddepladser.
Publikum måtte stå op denne gang
Det føltes som en scene fra en Jean Claude Van Damme film fra 90'erne; vi manglede bare en cirkel af biler, som oplyste kamppladsen midt i hallen. Der var undergroundstemning, og den blev blot forstærket, da de lokale rockere også troppede op.
En DJ var blevet placeret på et stillads i den ene ende af hallen, og ved indgangen kunne der købes fadøl. Var man sulten, så havde en lokal pølsekutter kastet anker udenfor hallen.
Efter en lille forsinkelse på 30 minutter, blev der sat gang i aftenens kampe:
69kg Shootfighting
Jonas Hansen (Fight Pit) vs. Martin Storm (Esbjerg MMA)
VINDER: Martin Storm på point (3-0)
80kg amatør MMA
Edwin Eldholm (Hønefoss Fight Gym) vs. Oscar Wiborg (CSA)
VINDER: Edwin Eldholm via Rear Naked Choke
75kg amatør MMA
Nicolaj Christensen (Fight Pit) vs. Mike Møller (Kolding MMA)
VINDER: Nicolaj Christensen via Armbar
74kg amatør MMA
Daniel Smed (Esbjerg MMA) vs. Joseph Haddad (CSA)
VINDER: Joseph Haddad via KO
80kg amatør MMA
Mads Dam (Fight Pit) vs. Jacob Mortensen (CSA)
VINDER: Jacob Mortensen via Kimura
72kg amatør MMA
Thomas Hansen (Hønefoss Fight Gym) vs. Tim Møller
VINDER: Thomas Hansen via Guillotine Choke
79kg amatør MMA
Jesper Pedersen (Fight Pit) vs. Kent Lee Von-Essen Kummerfeldt (CSA)
VINDER: Kent Lee Von-Essen Kummerfeldt via Arm Triangle
Aftenens omgivelser var om muligt en anelse kolde og kedelige, men kampene i buret levede i den grad op til forventingerne.
Ikke to kampe endte ens, og vi fik alt fra en pointafgørelse, til en spektakulær head kick KO fra CSA's Joseph Haddad.
Joseph fejrede sejren med at springe op på, og videre ud af buret, hvor han kunne juble sammen med resten af sit hold fra CSA.
Joseph fortalte os efter kampen, at han gerne har ville prøve at få en sejr på KO, men at den skulle komme så tidligt, var en stor overraskelse.
Som han sagde til os: "Hvis ikke man prøver, så sker det heller ikke".
CSA fik 3 ud af 4 mulige sejre denne aften
Der var vel omkring 200 fremmødte tilskuere denne aften i Herning. For de 100 kr. det kostede at komme ind, fik man 7 actionfyldte amatørkampe på godt 2 timer. Publikum virkede godt underholdt, men vi er ikke i tvivl om, at arrangementet kunne løftes gevaldigt med nogle små justeringer. 3-4 rækker stole, lidt borde til de stående fadølsdrikkende tilskuere og lidt stemningsbelysning, så kunne man komme langt.
CFL har flere af disse stævner i støbeskeen, så mon ikke vi ser lidt justeringer henad vejen.
Du kan finde billederne fra denne artikel på vores facebookside, hvor vi også tilføjer yderligere billeder senere på dagen.
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|
Kommentarer
Tim er i alle fall broren til mike Møller. Men vet ikke om de trener på samme gym :S