Cage Fight Live 2 - Main card
77kg welterweight - Robert Radomski vs. Frodi Hansen
Kampen mellem polske Robert Radomski og danske Frodi Hansen startede som en klassisk standup fight. Det så desværre (for Frodi og hans fans) ud til at den polske modstander havde bedst styr på denne del. Tidligt i kampen blev Frodi i hvert fald rystet af et hårdt slag. Heldigvis var han fattet nok til at kunne lave et takedown efterfølgende. På gulvet så det dog også ud til at Robert var stærkest, og hver gang Frodi forbedrede sin position, fik Robert vendt situationen til egen fordel. Sidst i runden så det dog ud til, at Frodi endelig havde fat i den lange ende, og havde Robert fastlåst i hvad der lignede en triangle choke. Robert overlevede dog angrebet da tiden løb ud inden Frodi fik sat choken 100%.
Robert lagde hårdt ud fra starten af anden runde, da han startede med at sende et flyvende knæ direkte i ansigtet på Frodi - som derefter landede på gulvet. Angrebet fra Robert fortsatte med en række af slag mod Frodi. Den danske kæmper fik dog vendt situationen og endte op i Roberts guard. Kort tid efter, kom kæmperne op på benene igen og det så ud til at Frodi havde rimelig godt styr på kampen. Dette billede vendte dog da kampen endte på gulvet igen. Robert fik pludselig rigtig godt fat i Frodis arm og sikrede sig sejren på en armbar.
Vinder: Robert Radomski på submission (armbar)
77kg welterweight - Glenn Sparv vs. Nicolas Dalby
Den danske "Sharpshooter" Nicolas Dalby så rigtig klar ud da han kom op i buret og i den indledende fase af kampen, så han da også langt stærkere ud end Glenn Sparv. Den finske kæmper fik dog bedre styr på situationen i løbet af runden, og forsøgte at clinche med Nicolas og presse ham op mod buret. Hver gang fik Nicolas dog vristet sig fri og fik gjort plads til at kunne sende slag afsted mod Glenn. Dette billede gentog sig flere gange i løbet af runden, indtil Glenn fik presset Nicolas ned på gulvet. finnen fik dog ikke noget ud af dette, selvom det så ud til at han på et tidspunkt var tæt på at have fat med en guillotine - det var dog ikke en situation der på nogen måde så farlig ud for Nicolas. Da runden sluttede, var begge kæmpere på benene igen og Nicolas var i sit rette element og fik sendt enkelte gode slag afsted.
I anden runde fortsatte billedet fra første runde. Nicolas forsøgte at holde kampen stående, mens finnen forsøgte at presse Nicolas i gulvet igen. Senere i runden fik Glenn held med at trække Nicolas ned, og så ud til at have godt fat i danskerens arm. Det fik Nicolas dog vendt og han sluttede runden med at kontrollere kampen på gulvet, og sendte også enkelte gode albuer af sted mod Glenn.
Nicolas så rigtig frisk og skarp ud, da tredje runde startede. Det var helt sikkert også ham der kom bedst fra start i runden og fik sendt en masse gode slag efter finnen. Desværre havde Glenn det med at tabe sin tandbeskytter når han blev ramt og kamplederen valgte at pause kampen begge gange det skete i denne runde. Det var lidt ærgeligt for Nicolas, for det så ud til at bremse hans momentum lidt. Alt i alt var disse angreb og Nicolas' flotte arbejde i de første to runde nok til at han kunne sikre sig sejren på point, men publikummet i Herning havde helt sikkert håbet at se en dansk KO-sejr.
Vinder: Nicolas Dalby på dommerstemmerne 3-0
84kg middleweight - Gregor Herb vs. Mikkel Parlo
Der var helt sikkert mange som havde glædet sig til at se Mikkel Parlo kæmpe. Hans tyske modstander, Gregor Herb, så dog ud til at være en rigtig fysisk stærk herre ved første øjekast. Mikkel gik dog helt uimponeret til værks og styrede første runde rigtig godt. Gregor lignede en der gerne ville have kampen ned på gulvet, men Mikkel havde held med enten at stoppe forsøgene på takedowns, eller i hvert fald komme hurtigt ud af det igen. I den stående kamp havde Mikkel rigtig godt styr på tyskeren og netop derfor ville Gregor gerne have kampen ned på gulvet. Mod slutningen af runden lykkedes det endelig for Gregor at bringe Mikkel ned, men han fik ikke noget ud af den favorable situation.
Anden runde lignede på mange måder den første. Igen forsøgte Gregor at clinche og trække Mikkel ned på gulvet. Ligesom i første runde havde han dog ikke held med det, og Mikkel styrede fortsat kampen stående. Et par gange i løbet af runden så det ud til, at Mikkel fik rystet Gregor en smule med et par gode slag. Mere kom der dog ikke ud af det, og vi måtte endnu engang ud i en tredje runde.
Mikkel så ud til at være klar, mens Gregor så en anelse træt ud. Den første del af runden blev da også kontrolleret af Mikkel. Det lykkes Gregor at lave et par enkelte takedowns, men Mikkel kom godt ud af begge situationer og styrede sikkert mod pointsejren til stor jubel fra publikum.
Vinder: Mikkel Parlo på dommerstemmerne 3-0
Næste artikel byder på Co-Main Event og Main Event - Stay tuned!
Søg på Fightfan.dk
Eventkalender
25.08.2012
|
CFL: Challengers 2
|
31.08.2012
|
Royal Arena 2
|
15.09.2012
|
European MMA 1
|
29.09.2012
|
FG 23 (Danish Open)
|
13.10.2012
|
European MMA 2
|
27.10.2012
|
Clash of Warriors 3
|
21.12.2012
|
Royal Arena 3
|